FORCE Technology fortsætter som Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for luft frem til 2025. Opgaven består bl.a. i at rådgive og vejlede virksomheder og myndigheder i at regulere og måle luftforurening.

Formålet med Referencelaboratoriet for luft er at udvikle og formidle viden om målinger af emissioner til luften fra industrivirksomheder og energiproducerende anlæg. Dermed er der hjælp at hente for både industrien, der skal overholde gældende retningslinjer for at begrænse luftforureningen, og for myndighederne, som skal håndhæve lovgivningen gennem miljøtilsyn.

”Det er en glædelig nyhed, at vi endnu engang er udpeget til at være Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften, i folkemunde kaldet Ref-Lab”, udtaler Ole Tvede Larsen, Forretningschef for Clean Air Technologies hos FORCE Technology.

”Der ligger en stor anerkendelse i at være udpeget til denne funktion, og det er tydeligt, at både industrien og myndighederne benytter denne funktion, hvilket bl.a. ses i antallet af besvarelser som Ref-Lab leverer hvert år. Vi er stolte over at bringe vores dygtige specialister og fageksperter på luftemissionsområdet i spil og derigennem understøtte dansk industri”, fortsætter han.

Referencelaboratorium har enestående mulighed for at samle viden fra ind- og udland

Opgaverne, som FORCE Technology skal varetage i kraft af at være Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for luft, spænder vidt. Det indebærer bl.a.:

  • Sikre høj kvalitet i prøveudtagnings- og analysemetoder
  • Tilbyde præstationsprøvninger for danske emissionslaboratorier
  • Rådgive og formidle viden til emissionslaboratorier, virksomheder, myndigheder og Miljøstyrelsen om prøveudtagnings- og analysemetoder samt regulering af luftforurening
  • Udgive NYT fra REF-LAB og afholde workshop for danske emissionslaboratorier
  • Deltage aktivt i standardiseringsarbejde og andet internationalt arbejde.

Desuden fungerer Referencelaboratoriet også som rådgiver for Miljøstyrelsen, fx i forbindelse med bekendtgørelser og revision af Luft- og Lugtvejledningerne.

Du kan læse mere hos FORCE Technology her

Foto: FORCE Technology

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.