Europa skal være førende inden for ny teknologi og innovation. En international printet elektronik-hub med Teknologisk Institut i spidsen muliggør dette.

Teknologisk Institut har et mål om at hjælpe industrien, med at udvikle fremtidens smart products. Omdrejningspunktet for dette er printet elektronik – en teknologi, som gør det muligt at printe elektrisk ledende baner på stort set alle slags overflader. Ved at integrere fx sensorer og antenner i produkter, der ellers ikke har smarte funktionaliteter, bliver det muligt at udvikle nye produkter inden for bl.a. medico, wearables, logistik og byggeri.

”Vi står i spidsen for den europæiske hub LEE-BED. Her stiller vi sammen med Europas førende forskningsinstitutter kompetencer og faciliteter inden for printet elektronik til rådighed for industrien. Målet er at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne gennem nye teknologier, inden vi bliver overhalet af Asien og USA”, siger Zachary Davis, sektionsleder på Teknologisk Institut.

10 virksomheder får gratis udviklingsforløb

LEE-BED startede op i 2019, og de europæiske institutter er nu klar til at åbne dørene for virksomhederne. Der er afsat 80 millioner kroner til initiativet, og lige nu kan 10 virksomheder få adgang til hubben helt gratis.

”Virksomhederne kan afprøve nye teknologier uden at foretage store investeringer og løbe en økonomisk risiko i startfasen. På Teknologisk Institut fungerer vi som single entry point og formidler kontakten til de forskningsinstitutter – inklusiv os selv – der bedst kan hjælpe virksomheden i mål med deres innovation. Herefter får kunden adgang til udstyr og ekspertise fra institutterne, der giver sparring fra prototype over pilotproduktion til produktion i fuld skala”, siger Zachary James Davis.

Stærk konkurrence fra Asien og USA

I Asien og USA er det udbredt, at elektriske komponenter bliver printet på specielle industri-printere. Via inkjet- og aerosol-teknologi printer de meget fine lag på bøjelige materialer som folie, papir og tekstiler. Det åbner op for helt nye muligheder, da man i stil med 3D-print kan printe komplekse konstruktioner til priser, der kan konkurrere med masseproducerede produkter.

”Den teknologi vil vi udbrede i Europa. I LEE-BED har vi allerede samarbejdet med smykkegiganten Swarovski, der nu kan printe touch-sensorer og LED-belysning i deres krystaller, som kan indgå i tøj og interiør. Vi har også udviklet prototyper på IoT-løsninger og smart packaging for ACCIONA og Grafietic. Med vores udstyr og kompetencer kan vi give virksomhederne direkte adgang til viden og faciliteter. På den måde kan vi accelerere implementeringen af printet elektronik i Europa”, siger Zachary Davis.

Event for interesserede virksomheder

LEE-BED-konsortiet holder webinar for interesserede virksomheder 17. juni. Her fortæller de forskellige partnere om konceptet bag LEE-BED, og hvordan man som virksomhed kan deltage i et udviklingsforløb.

Du kan tilmelde dig webinaret gratis her

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.