Potentiale for højere produktivitet i byggeriet

EU-harmonisering skal give fri handel på tværs af landegrænser og mere effektiv konkurrence på markedet. Det betyder i princippet billigere byggevarer og dermed højere produktivitet i byggeriet. For byggevarer er der imidlertid nogle særlige udfordringer, som kan give friktion ved handel på tværs af grænser.

Af Christine Vodsgaard Larsen

Selvom vi i mange år har haft fælles europæiske standarder for de fleste byggevarer, er der flere undersøgelser der viser, at handlen med byggevarer på tværs af grænserne i Europa stadig er begrænset.

Hvis man handler på et nationalt marked, vil konkurrencen ikke være lige så effektiv som på et stort internationalt marked. Det gælder især for små lande. Ved at fremme handlen på tværs af grænserne i Europa vil konkurrencen skærpes. Det vil alt andet lige give lavere priser på byggevarer og dermed bedre produktivitet i byggeriet. Der foregår selvfølgelig nogen handel over grænserne, men potentialet er ikke indfriet. Hele samfundet kan vinde på en bedre produktivitet.

Fælles metoder frem for fælles krav

Peder Fynholm arbejder til daglig på Teknologisk Institut, bl.a. med at hjælpe bygge- og anlægsbranchen med at indfri potentialet i den europæiske harmonisering. Arbejdet sker blandt andet i et såkaldt resultatkontraktprojekt finansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Projektet, som hedder Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet – ”the missing link” for dokumentation af byggevarer, fokuserer netop på byggebranchens udfordringer med at ”oversætte” den europæiske harmonisering til det danske marked.

”Byggevarer adskiller sig på mange måder fra andre produktområder. For det første, er byggevarer en meget bred og blandet kategori. For det andet er de krav man stiller til byggevarer helt afhængige af, hvilken funktion byggevaren skal have i bygningen. Kravene afhænger dermed i høj grad af det enkelte lands bygningslovgivning, byggeskik og klimatiske betingelser. Derfor stilles der ikke fælles krav til byggevarer på europæisk plan. I stedet fastlægges fælles metoder til at teste og beskrive byggevarers ydeevne. Det er det man kalder fælles teknisk sprog,” forklarer Peder Fynholm.

Lær at tale ”fælles teknisk sprog”

Anders Elbek er forretningsleder på Teknologisk Institut. Han har arbejdet med området længe og har stor erfaring med europæisk harmonisering. Ifølge Anders Elbek er fælles EU-krav til bygninger ikke aktuelle. Nationale godkendelses- og/eller kontrolordninger, som man kender fra mange lande, er heller ikke vejen frem mod lavere byggeomkostninger.

”Nationale ordninger virker generelt hæmmende på den frie handel på tværs af grænserne, og vil derfor fordyre byggeriet. Af samme årsag kan medlemslande, i henhold til Byggevareforordningen, heller ikke indføre eller opretholde sine egne ordninger,” understreger Anders Elbek og forklarer, at vejen frem er at lære at forstå og bruge det fælles tekniske sprog.

”Det er en afgørende faktor for at opnå den frie handel og dermed lavere byggeomkostninger, at byggeriets parter lærer at forstå og bruge det fælles tekniske sprog. Fabrikanterne er nemlig forpligtet til at bruge de fælles metoder, når de udarbejder ydeevnedeklarationer og CE-mærkning, og tilsvarende er alle medlemslande forpligtet til at formulere krav i deres bygningsreglementer og kravsspecifikationer i de termer, der er fastlagt i de harmoniserede standarder,” siger Anders Elbek.

Det betyder fx, at alle lande, når de stiller krav til vinduers isoleringsevne, skal gøre det i form af krav til vinduernes U-værdi fastlagt efter den harmoniserede standard for vinduer, EN 14351-1; ikke efter nationale metoder.

”Når man som rådgiver eller udførende skal specificere krav til byggevarer, er man nødt til at kende de standarder, der gælder for byggevarerne. Man kan sige, at man skal lære at begå sig på det fælles tekniske sprog. Det dur fx ikke at specificere, at man ønsker en BS-dør, når det fælles tekniske sprog klassificerer efter REI-systemet. Man kan sammenligne lidt med, at man i tidligere generationer har skullet vænne sig til metersystemet og ikke måle i fod og tommer, der i øvrigt kunne være forskellige alt efter om de var danske, norske, engelske – eller noget helt andet,” siger Anders Elbek.

Brug for fokus og værktøjer

Selvom overgangen til det fælles tekniske sprog kan sammenlignes med overgangen fra tommer og fod til metersystemet, er realiteten, at det er noget mere kompliceret at specificere krav til byggevarer på grundlag af de harmoniserede standarder. Og der skal ændringer til, før potentialet kan indfries fuldt ud. Det gælder fx både byggesagsbeskrivelser, offentlige forskrifter, branchevejledninger og andre dokumenter, hvor krav til byggevarer fastlægges.

”Det vil først lykkes at indfri det fulde potentiale, når de som vælger byggevarer, kan bruge det fælles tekniske sprog så godt, at de kan identificere de bedste byggevarer til deres byggeri. I dag oplever vi alt for ofte, at byggevarer vælges fordi ”dem plejer vi at bruge”,” siger Peder Fynholm.

Både Peder Fynholm og Anders Elbek er enige om, at området mangler fokus i byggebranchen.

”Det vil gavne branchen at have mere fokus på de muligheder, som de harmoniserede standarder giver med hensyn til at specificere krav, og det vil også være til gavn for samfundet som helhed. Derfor er der brug for værktøjer, der kan bygge bro mellem de harmoniserede standarder og den praktiske brug i byggeriet. Efteruddannelse vil også kunne være relevant – både for udførende og projekterende,” slutter Anders Elbek.

Vil du vide mere? Kontakt:
Anders Elbek, ase@teknologisk.dk, 7220 1146
Peder Fynholm, pfy@teknologisk.dk, 7220 2333