“Odense Robotics StartUp Fund” og dens inkubator ved Teknologisk Institut indgår på netop udgivet liste over de bedste europæiske startup hubs. Det er den britiske avis, Financial Times, der har udarbejdet listen.

For en uge siden offentliggjorde Financial Times og Sifted en liste over Europas bedste startup hubs og acceleratorprogrammer i samarbejde med analysebureauet Statista. Odense Robotics StartUp Fund og dens inkubator ved Teknologisk Institut er samlet set placeret som nummer 36 på listen, som rummer i alt 125 hubs.

Faktisk er fonden den eneste på listen, som udelukkende er dedikeret til robotteknologi, hvilket gør den til en af de bedste hubs for robot- og dronestartups i Europa.

“Mange aktører har arbejdet hårdt og længe for at give robot- og dronestartups de bedste betingelser for at vokse som en del af robotmiljøet her i Odense, Danmark. Vi har længe vidst, at vi har et stærkt tilbud med Odense Robotics StartUp Fund og inkubator hos Teknologisk Institut. Med denne nye liste fra Financial Times er det nu officielt, at vi er en af de bedste hubs for robot- og dronestartups i Europa. Det er en blåstempling af fondens unikke tilbud og resultatet af det stærke samarbejde i det danske robotøkosystem”, siger Søren Elmer Kristensen, CEO i Odense Robotics.

Fra idé til marked

Gennem Odense Robotics StartUp Fund kan robot- og dronestartups fra Danmark og udlandet få adgang til kapital, unik brancheviden og et internationalt anerkendt inkubationsmiljø hos Teknologisk Institut i Odense.

Derudover får de sparring fra bl.a. fondens stiftere, som på baggrund af deres dybe indsigt i industrien agerer som mentorer. Det er en succesfuld opskrift, der gør innovation til forretning.

“Vi ønsker at gøre vejen fra idé til markedsparat teknologi lettere for spirende robotiværksættere. Vi er derfor sammen med vores samarbejdspartnere i Odense Robotics utrolig stolte af denne internationale anerkendelse. At vi kan sætte Teknologisk Instituts robotspecialister og innovationsfaciliteter i spil på en måde, som tiltrækker ikke kun Danmarks bedste robotidéer, men også dem uden for landets grænser, kommer ikke kun de nye virksomheder til gavn, men hele samfundet”, siger direktør Anne-Lise Høg Lejre fra Teknologisk Institut.

Mere end 2.000 hubs i Europa er blevet inviteret til at deltage og efterfølgende tildelt en score på baggrund af vurderinger fra alumne, investorer, entreprenører og forskere.

Læs mere og se hele listen her

Foto: Teknologisk Institut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Fæstningens Materialgård
Frederiksholms Kanal 30, indgang A3, 1. sal
1220 København K

Telefon: +45 24 83 21 72
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.