Danske virksomheder har manglet testfaciliteter til branddetekteringssystemer. Nu råder DBI bod på problemet med et moderne laboratorium og akkrediteret testområde. 

Producenter af branddetekteringssystemer har indtil nu stået over for store udfordringer, når de skulle få nye produkter på markedet. Test af produkterne har krævet rejser til lande som Tyskland, Frankrig, Holland eller Kina – ofte med lange ventetider på grund af kapacitetsmangel. Bagefter skulle virksomhederne finde et certificeringsorgan til at godkende de testede produkter, så de kunne få den påkrævede CE-mærkning.

Nu bliver processen væsentligt lettere. DBI har nemlig etableret Nordens første laboratorium til akkrediterede tests af detekteringssystemer efter EN54-standarden.

Det nye ‘Fire Detection Test Lab’ gør det ikke kun nemmere for producenterne – det understøtter også GTS-målsætningen om at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem viden, teknologi og testfaciliteter.

“Vi kan teste en række produkter som f.eks. optiske røgdetektorer, termodetektorer, brandpaneler, forsyningsenheder til brandpaneler og brandtryk. Det vil sige test af hele systemer, som er det, virksomhederne efterspørger”, fortæller Mathias Revall Delcomyn, daglig leder af det nye testlaboratorium, og uddyber:

Vores nye testudstyr består af en topmoderne røgtunnel, kabiner til både varme- og kuldetests, en stød- og vibrationsenhed, et gaskabinet samt et Fire Test Room, hvor detektorerne udsættes for ægte ild og røg. Med dette set-up kan vi teste på tværs af en lang række påvirkninger, herunder røg, temperatur, fugtighed, vibrationer, vindhastighed og korrosion.”

Læs hele artiklen her

Foto: DBI

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.