Nordens største udendørs afløbsmesse med 12.000 m2 udstillingsområde og over 3.500 forventede gæster afholdes af Teknologisk Institut d. 8. og 9. september 2021.
Nordens største udendørs afløbsmesse, Rørcenterdagene, er grundet Covid-situationen rykket til efteråret, hvor arrangøren, Teknologisk Institut, forventer at messen kan afholdes forsvarligt.
Rørcenterdagene er rykket til onsdag den 8. og torsdag den 9. september grundet Corona-situationen, men messen er stadig samlingspunkt for branchen. I år samles pt. 89 udstillere indenfor bl.a.:
- Vand- og afløbsteknik
- Klimatilpasning
- Klimasikring
- Oversvømmelser
- Beredskab
- Opgravningsfrie renoveringsmetoder til vand- og afløbsanlæg
- Udstyr som dæksler, riste, faskiner, tv-inspektionsudstyr, tanke mm.
Rørcenterdagene arrangeres af Teknologisk Institut og afholdes udendørs på Gregersensvej i Taastrup. Messen afholdes hvert andet år, og i år er det den 18. gang, at Rørcenterdagene løber af stablen. Messen er åben begge dage fra 10.00 – 16.00, og gratis for besøgende.
Rørcenterdagene henvender sig til alle med interesse for vand- og afløbsteknik og klimatilpasning herunder kloakmestre, entreprenører, rådgivere, producenter samt personer, der er ansat i forsyningsselskaber eller i den offentlige administration og alle øvrige personer, der har interesser inden for denne branche.
Teknologisk Institut forventer mere end 3.500 besøgende til udstillingen, hvoraf langt de fleste vil være fra virksomheder, entreprenører, forsyninger og kommuner, der arbejder med byernes kloakering og regnvandshåndtering.
På messen får besøgende lejlighed til at pleje og udbygge deres faglige netværk, samt se alle de nyeste produkter fra udstillerne.
Programmet for dagene opdateres løbende.
Foto: Teknologisk Institut
Seneste aktuelt
26. november 2024
Vigtig samarbejdsaftale giver industrien adgang til Big Science
26. november 2024