Teknologisk Institut har udviklet en teknologi, der kan forbedre tørringsprocessen for emballagebeholdere på tværs af flere industrier. Med teknologien kan virksomheder nu opnå en hurtigere, mere energieffektiv og miljøvenlig tørring af fx flasker, dåser, krukker og rør.

Den nye teknologi, der er under patentansøgning, kombinerer kraftige ultralydsbølger med en avanceret pneumatisk luftstrøm – en såkaldt Venturi-effekt – som tilsammen skaber en effektiv tørringsløsning, hvor fugt suges ud fra beholderens indre og erstattes med tør luft. Med denne nye teknologi bliver tørretiden mindst fire gange kortere sammenlignet med traditionelle tørringsmetoder – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Teknologien er udviklet af eksperter i plast og emballage på Teknologisk Institut og er allerede testet på en række materialer, såsom papirfiber, glas, plast og aluminium. Den lever op til emballageindustriens stigende krav om mere bæredygtige og effektive produktionsmetoder og er særligt relevant for emballageproducenter samt virksomheder inden for fødevare-, farmaceutisk- og kemisk industri, hvor hurtig og effektiv tørring er afgørende for produktionen.

Markant hurtigere og mere ensartet produktion

Teknologien muliggør blandt andet hurtig tørring af flydende antikorrosive belægninger på indersiden af aluminiumsdåser uden at beskadige materialet, skånsom behandling af plastbeholdere uden deformation, effektiv fugtfjernelse i glasflasker og nænsom tørring af vådstøbte papirfiberflasker med indvendige coatings.

“Vores teknologi gør det muligt for emballageproducenter at optimere deres produktion ved både at spare tid og energi. Det er et væsentligt skridt i bestræbelserne på at reducere miljøbelastningen fra emballageproduktion og samtidig sikre en høj kvalitet i de færdige produkter”, fortæller Alexander Leo Bardenstein, der er specialist i innovative emballageløsninger og forretningsleder på Teknologisk Institut.

Energieffektiv og fleksibel produktion

Teknologien reducerer ikke kun tørretiden, men også energiforbruget markant – især når den kombineres med termiske metoder som konvektiv opvarmning, infrarød opvarmning eller mikrobølgeopvarmning. Det giver både en mere effektiv og miljøvenlig produktion og letter integrationen i eksisterende produktionslinjer.

“Vi ser denne teknologi som en vigtig milepæl for emballageindustrien. Vores mål har været at hjælpe emballageproducenter med at opnå større fleksibilitet, færre produktionsflaskehalse og en højere produktivitet, og nu skal vi bidrage med den nødvendige rådgivning, så teknologien nemt kan integreres direkte i eksisterende produktionslinjer,” fortæller Alexander Leo Bardenstein.

Med denne teknologiske udvikling er der åbnet nye muligheder for emballageindustrien, som nu kan arbejde mere effektivt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt. Opfindelsen er beskyttet fra det tidspunkt, hvor patentansøgningen blev indleveret, hvorefter der kan træffes endelige beslutninger om rettigheder.

Læs mere her

Foto: Teknologisk Institut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.