Det almene tekniske fælleseje såsom anvisninger, standarder og lign. er de vigtigste kilder til byggeteknisk viden for byggebranchens praktikere, mens tidspres, uoverskuelighed over kilder samt betalingsmure kan være barrierer for at opnå viden. Det viser ny, stor brancheundersøgelse foretaget af Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut har stået i spidsen for en stor brancheundersøgelse, der har undersøgt, hvilke kilder til byggeteknisk viden branchens professionelle praktikere anvender.

En af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at de fleste af byggeriets professionelle praktikerne kender og anvender det almene tekniske fælleseje i form af anvisninger, standarder og lign.

Troværdighed og uvildighed

“Vi kan se, at branchens praktikere i vid udstrækning opsøger byggeteknisk viden, hvis de skal begrunde en teknisk løsning, eller hvis der opstår usikkerheder og tvister om en løsning. I de situationer har de behov for autoritative kilder og fælles referencer”, siger projektleder og formidlingskonsulent Maja Skovgaard fra Teknologisk Institut.

Ifølge undersøgelsen er brugerne meget opmærksomme på de enkelte kilders troværdighed og uvildighed.

“Undersøgelsen belyser den centrale betydning, det almene tekniske fælleseje har i byggebranchen. Det understreger, at det er afgørende, at vi fortsat værner om, men selvfølgelig også videreudvikler det almene tekniske fælleseje. AI og chatbots har måske ændret på, hvordan byggebranchen skaffer nødvendig viden om nogle år”, siger direktør Mette Glavind, Teknologisk Institut.

Centrale barrierer

Undersøgelsen har også spurgt, hvilke hindringer de professionelle praktikere oplever, når de har brug for byggeteknisk viden. Generelt beskriver deltagerne i undersøgelsen, at de er under et stort tidspres i deres arbejde. Nogle fortæller, at de afvejer risikoen for fejl op imod den tid, det vil tage dem at opsøge viden om byggetekniske løsninger.

Ca. en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen oplever, at det kan være svært at overskue, hvor man finder den rette byggetekniske viden, mens ca. halvdelen i nogen eller høj grad afholder sig fra at anvende byggeteknisk viden, hvis de møder en betalingsmur.

Anbefalinger

Undersøgelsens resultater er særligt relevante for de vidensinstitutioner, der arbejder med formidling af byggeteknisk viden, såsom forskningsinstitutter, myndigheder, brancheorganisationer, faglige organisationer og andre institutioner, der producerer og formidler byggeteknisk viden

Det fremhæves bl.a., at hvis man ønsker at ændre praksis, vil man opnå størst virkning, hvis man får sin byggetekniske viden indarbejdet i det almene tekniske fælleseje. Uanset formålet, kan der opnås synergi med det almene tekniske fælleseje, fx ved at referere til specifikke dele af det almene tekniske fælleseje, hvor det er relevant, lyder det i anbefalingerne.

Herudover anbefales det også at gøre viden let tilgængelig. Det skal være nemt at finde den relevante viden, nemt at tilgå uden komplicerede adgangskontroller og lign., ligesom det skal være nemt at overskue det enkelte formidlingsprodukt, som skal være praksisnær, konkret og illustrativ.

Undersøgelsen er gennemført af Teknologisk Institut, DTU og BUILD – AUU i samarbejde med analysefirmaet Annalect. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Byggeskadefonden.

Find pjece og rapport med konklusioner og anbefalinger fra undersøgelsen her

Foto: Teknologisk Institut