Da krydstogtskibet Ocean Explorer gik på grund i Alpefjord i Nordøstgrønland i september 2023, fulgte verden med. Skibet, der var mere end 100 meter langt og havde 206 mennesker om bord, sad fast i tre døgn, før det lykkedes at få det fri ved en omfattende redningsaktion. Ingen kom til skade, og der skete ingen miljøkatastrofe. Men hændelsen gav et sjældent indblik i en udfordring, som eksperter længe har advaret om: Store dele af Grønlands kystnære farvande er stadig utilstrækkeligt kortlagt.
Af Mikkel Høegh Bojesen, Senior Business Development Manager (DHI) og Niels Henrik Broge, Senior Business Development Manager (DHI)
Ocean Explorer er ikke et enkeltstående tilfælde. Blot to uger tidligere gik fragtskibet Ivalo Arctica på grund ved Kapisillit på Grønlands vestkyst, fanget af tidevandet under en rutinemæssig sejlads med fragt. Og i 2018 ramte Søværnets inspektionsskib Knud Rasmussen et undersøisk skær i det sydvestgrønlandske farvand. I begge tilfælde pegede årsagen på det samme problem: mangelfuld viden om forholdene under havoverfladen.
Behovet for opdaterede maritime data bliver stadig mere presserende i takt med, at klimaforandringerne åbner nye sejlruter, og skibstrafikken omkring Grønland stiger. Den traditionelle metode til søopmåling er både tidskrævende og dyr og omfatter ikke en systematisk kortlægning af de kystnære, skærfyldte og lavvandede områder. Men det kan afhjælpes, når man tager satellitter og kunstig intelligens i brug.
Det dansk-grønlandske forskningsprojekt EO4Hazards har udviklet en metode, der kombinerer satellitdata, AI og lokale målinger for at kortlægge havdybder, tidevandsforhold og maritime risikoområder i Arktis.
Med AI og satellitter bliver kortlægning mindre risikofyldt
Projektet gennemføres af GTS-instituttet DHI i samarbejde med DTU Space og Grønlands Naturinstitut. Målet er ikke at erstatte traditionelle søopmålinger, men at supplere dem og lukke nogle af de største huller i den maritime viden.
Hvor traditionelle måleskibe kun kan dække begrænsede områder ad gangen, kan satellitter indsamle information over enorme geografiske områder på kort tid. Ved hjælp af AI analyseres satellitbillederne, så havbundens form og dybde kan beregnes. Samtidig leverer satellitmålinger nye oplysninger om tidevand og kystlinjernes bevægelser. Resultatet er digitale kort, der kan bruges direkte i navigations-, planlægnings- og beredskabssystemer.
En stor styrke ved at anvende satellitter og AI er, at det bliver mindre risikofyldt at kortlægge de lavvandede områder tæt på kysten. Netop her opstår mange af de situationer, hvor skibe risikerer at gå på grund. Samtidig er disse områder ofte vanskelige eller direkte farlige at undersøge med traditionelle opmålingsfartøjer. Satellitterne kan derimod levere data uden at sende mandskab ud i risikofyldte områder.
Potentialet er betydeligt. Vores vurdering er, at størstedelen af Grønlands isfrie kystområder kan kortlægges på under to år ved hjælp af en målrettet indsats baseret på satellitdata og AI. Til sammenligning vil det tage adskillige generationer at gennemføre en fuldstændig kortlægning med skibsbaserede metoder alene, uden at problemet med de kystnære områder bliver løst.
Arktisk Kommando og Grønlands Politi har afprøvet teknologien
Projektets resultater er ikke blot blevet testet i laboratorier. Både Arktisk Kommando, Grønlands Politi og civile maritime aktører har afprøvet de nye datatyper i konkrete arbejdssituationer. Her er de blevet brugt til blandt andet ruteplanlægning, vurdering af sikre sejladsområder, søredning og beredskabsplanlægning. Erfaringerne skal sikre, at løsningerne bliver operationelle værktøjer frem for blot forskningsresultater.
“Grønlands Politi har testet de nye satellitbaserede data om sejladsmæssige risikozoner og dybdeforhold og er af den klare opfattelse, at disse data vil kunne styrke beredskabet i Grønland. Disse data kan gøre vores sejlads mere sikker og dermed også effektivisere vores eftersøgningsarbejde. Desuden vil disse data være til stor gavn for de mange, som bor i Grønland, og for hvem færdsel til søs er en central del af hverdagen,” siger Bjørn Tegner Bay, politidirektør i Grønlands Politi, til DEFTECH-DEBRIEF, der udgives af National Forsvarsteknologisk Center.
Kortlægning kan også anvendes til suverænitetshåndhævelse
Perspektiverne rækker dog langt ud over sikker sejlads. Projektet er også et såkaldt dual-use-initiativ, hvor de samme data kan anvendes af både civile myndigheder og militære aktører. Kortlægningen kan understøtte forsyningsskibe, fiskeri, turisme og lokal planlægning, men også overvågning, patruljering, suverænitetshåndhævelse og søredningsoperationer.
Det gør teknologien interessant i en tid, hvor Arktis får stadig større geopolitisk betydning. Smeltende havis, øget råstofinteresse og voksende international aktivitet skaber nye krav til overvågning og myndighedsudøvelse. Her kan præcise og løbende opdaterede maritime data blive en strategisk ressource for både Danmark og Grønland.
For at udnytte og udbrede teknologien, der er anvendt i projektet, bør det politisk prioriteres at implementere teknologien og forankre den hos dem, der skal bruge den, og gøre den til en del af kapacitetsopbygningen i Arktis.
Budskabet er enkelt: Grønland er omgivet af nogle af verdens mest udfordrende farvande, men i mange områder sejles der stadig med begrænset viden om, hvad der gemmer sig under vandoverfladen. Hvis satellitter og kunstig intelligens kan hjælpe med at udfylde de hvide pletter på søkortet, kan fremtidens maritime ulykker måske forebygges, før de sker, samtidig med at Rigsfællesskabet opbygger reel strategisk maritim autonomi.
Læs mere her.
Foto: DHI og Grønlands Naturinstitut