Gradvis bliver de mindste droner klogere, men hvad er potentialet for disse såkaldte minidroner? Og hvordan opnås dette potentiale? Det gør en af Teknologisk Instituts dronespecialister os klogere på her.

Brugen af droner er i stor udvikling. De flyvende objekter kan i dag løse mange opgaver fra luften, alt efter hvilke typer droner der er tale om. Der findes nemlig mange forskellige typer droner.

Den seneste udvikling inden for droner er de såkaldte minidroner. Der er tale om droner med en vægt på maksimalt 249 gram, der er betydeligt lettere at tilgå end deres større søskende. Normalt kræver det nemlig et dronecertifikat, hvis man ønsker at benytte sig af droner, men har man adgang til en drone, der vejer mindre end 250 gram, kræves ingen certificering.

Og det faktum er noget, der kan komme en del mindre virksomheder samt private til gode, påpeger specialist i robotteknologi ved Teknologisk Institut, Jeshith Damsbo Anandasubramaniam, der i flere år har arbejdet med droneteknologi.

Minidronernes store potentiale

Ifølge Jeshith Damsbo Anandasubramaniam har minidronerne et stort potentiale, og ved Teknologisk Institut arbejdes der i disse dage på at udforske, hvor langt minidroneteknologien rækker.

”Dronen er billig, reglerne er ikke så strenge, og alle kan let komme i gang. Det er blot et par af de mange fordele, minidronerne bringer. På Teknologisk Institut har vi blandt andet kigget på indendørs navigation med minidronerne samt på processeringen af billeder fra dronen for værdifulde data. Og indtil videre ser det lovende ud”, fortæller Jeshith Damsbo Anandasubramaniam.

Kunstig intelligens skal udvikle software

Selvom minidronerne allerede i dag kan skabe værdi, så er der fortsat noget at udvikle på. Minidroner er i sig selv ikke så intelligent som mange af de større droner. Derfor er der ifølge Jeshith Damsbo Anandasubramaniam stort potentiale i at udvikle nyt software til dronen.

”Som det ser ud nu, kan dronen flyve selvstændigt indendørs ved hjælp af ArUco-markører eller sense and avoid-teknologi. Derudover kan den benytte sit kamera til at scanne og tage billeder undervejs og lagre disse data. Dronen kan på den måde udføre en forprogrammeret opgave, men kan ikke selv tilpasse sig, hvis en opgave skal ændres eller gøres om undervejs”, fortæller han og fortsætter:

”På Teknologisk Institut arbejder vi på at udvikle en software, der via kunstig intelligens kan processere data, som dronen indsamler, i realtid. På den måde er man ikke nødt til at tage hjem og analysere billederne på egen hånd for at finde frem til et givent problem i dronens arbejde. Det kan i stedet gøres undervejs og derpå rettes til øjeblikkeligt”.

”Minidroner kan komme i spil mange steder. Det kunne være i forbindelse med vejinspektion, inspektion af solcelleparker og vindmøllevinger med mere. Minidroner har potentiale til at automatisere en hel masse arbejdsopgaver. Begrænsningerne på nuværende tidspunkt er ikke selve minidronen, men de mange teknologier, vi ønsker at bruge med dronen”, fortæller Jeshith Damsbo Anandasubramaniam.

Teknologisk Instituts udvikling og afprøvning af minidroner er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Du kan læse mere om arbejdet med droneteknologier på Teknologisk Institut her

Foto: Teknologisk Institut