Kom med til Metrologidagen 2024 hos Teknologisk Institut i Aarhus, og bliv klogere på, hvordan ensartethed i målinger spiller en vigtig rolle i samfundet.

På Metrologidagen kan du høre foredrag om, hvordan metrologi anvendes i den moderne industri og på medicinalområdet til at sikre nøjagtighed, og du kan høre om den nyeste udvikling inden for området, f.eks. automatiseret opmåling og digitale kalibreringscertifikater.

Konferencen afholdes som en fejring af underskrivelsen af meterkonventionen den 20. maj 1875 af repræsentanter fra 17 nationer. De faste rammer, traktaten sætter, danner grundlaget for et verdensomspændende sammenhængende målesystem, der understøtter videnskabelige opdagelser og innovation, industriel produktion og international handel, samt beskyttelsen af det globale miljø. Målet med konventionen – at skabe ensartethed i målinger – er i dag mindst lige så relevant, som da konventionen oprindeligt blev underskrevet i 1875.

Metrologidagen er en årligt tilbagevendende heldagskonference om metrologi. Konferencen arrangeres i år af Teknologisk Institut i samarbejde med DFM og FORCE Technology, og er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Info

Tid: D. 22. maj 2024, kl. 9:30 – 15:30

Sted: Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C

Pris: DKK 495

Se programmet for Metrologidagen 2024 og tilmeld dig her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.