Ved Virtuel Deep-Dive fredag d. 23. juni kan du lære, hvordan du kan spare materialer ved at minimere restspændinger og trimme sikkerhedsfaktorerne uden risiko for brud. Dette blandt andet gennem konkrete erfaringer fra et GTS-institut.

Skjulte spændinger kan føre til revner og brud i metalliske komponenter eller udgøre startpunkter for korrosionsangreb. Men hvordan kan man ved hjælp af nye tilgængelige teknikker belyse og løse problemet? Hvis man lærer at kontrollere sine spændinger, kan der spares store mængder materiale ved at trimme på sikkerhedsfaktorer.

Design og validering af spændingsniveauer

Det er vigtigt at være bevidst om tilstedeværelsen af restspændinger i komponenter, der udsættes for cykliske belastninger. På dette Deep-Dive introducerer Aarhus Universitet sammenhængen mellem spændinger i metallerne og udmattelsesbrud og fortæller om den nuværende forståelse af koblingsmekanismerne, og hvordan man inddrager det i sine modeller. GTS-instituttet, Teknologisk Institut fortæller om deres arbejde med at gøre nye målemetoder tilgængelige for virksomheder.

Erfaringer fra industrien: Hvor er udfordringerne?

Glæd dig til at høre flere konkrete eksempler fra Rolls-Royce og NOV Flexibles samt Teknologisk Institut og DAMRC. De giver indsigt i, hvor restspændinger giver udfordringer i industrien, og hvad man gør ved dem.

Gode råd: Hvad kan man gøre ved spændinger?

Endelig vil Deep-Dive også zoome ind på, hvad man kan gøre ved sine spændinger. DAMRC vil fortælle seneste nyt om både afspænding med vibrationer og løbende reduktion af spændinger i svejseprocesser.

Info

Tidspunkt: D. 23. juni, kl. 10:00 – 12:00

Sted: Online via Microsoft Teams

Pris: Gratis deltagelse ved tilmelding

Du kan læse hele programmet og tilmelde dig her

Foto: Unsplash

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.