Mange danske virksomheder har allerede taget det første skridt mod automatisering ved at investere i robotteknologi. Men hos SMV:Digital ønsker man, at endnu flere virksomheder får mulighed for at udnytte robotteknologiens potentiale. Derfor kan din virksomhed nu søge om at låne og afprøve en robot.
Vil du forbedre din konkurrenceevne og din produktkvalitet? Og vil du frigøre dygtige medarbejdere fra gentagne og nedslidende arbejdsopgaver? Så er det måske din virksomhed, der skal have muligheden for at låne og afprøve en robot gennem SMV:Digital.
Ansøgning om tilskud
Den 7. april åbner SMV:Digital for ansøgninger om tilskud til et robot-låneforløb. Her kan du søge om at få dækket dine omkostninger til at låne og afprøve en robot i din virksomhed. Du vil indgå i et samarbejde med en robotintegrator, som vil hjælpe dig med at integrere og tilpasse en robot til din virksomhed. Når låneperioden er slut, kan du vælge enten at købe robotten eller levere den tilbage.
Se her, hvordan virksomheden Tritech har fået gavn af låneforløbet.
Hvad skal du gøre?
Som forberedelse kan du bl.a. deltage i et webinar og blive klogere på, om du kan søge, forberede din ansøgning med denne Word-skabelon eller udfylde din ansøgning online fra den 23. marts 2025.
Selvom ansøgningen først åbner den 7. april, kan du allerede nu læse mere og forberede dig, så du er klar til at søge puljen. Find mere information her.
Foto: Unsplash