Kunstig intelligens (AI) er en gamechanger for virksomheder, forskningsmiljøer og samfundet som helhed. Men hvad skal der til for at gribe de nye muligheder, og hvordan anvender man teknologierne i praksis? Det sætter ATV fokus på torsdag d. 16. april kl. 15:30-17:00, hvor du kan blive inspireret af tre AI-frontrunners, som har jagtet ny viden og inspiration i Silicon Valley.

På Tech Talk’en kan du blive klogere på:

• Hvordan man får defineret en god AI-case og får resten af organisationen med
• Hvorfor man skal forelske sig i sin AI-udfordring og ikke i løsningen
• Hvad der skal til for at øge samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningsmiljøer om nye, innovative AI-løsninger

De tre frontrunners vil tage udgangspunkt i deres egen AI-case og de læringer, som de har høstet på Applied AI Academy, som ATV gennemfører i samarbejde med Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Du kan derfor få hands-on erfaringer og praktiske eksempler med hjem, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Mød tre AI-frontrunners:

• Irantzu Sadaba Zubiri, Principal Engineer, Haldor Topsøe
• Michael Lumholt, CEO, TICRA
• Zheng-Hua Tan, Professor, Institut for Elektroniske Systemer, AAU

Efter præsentationen af de tre cases, vil professor Brit Winthereik, ITU, styre en diskussion om, hvordan flere virksomheder kan komme med på vognen, og hvad der skal til for at implementere AI på en god måde i Danmark.

Dagens program vil også komme ind på nogle samfundsudfordringer, som AI fører med sig, og diskutere, hvad man kan lære af Silicon Valley.

Praktisk info

Tidspunkt: torsdag d. 16. april 2020 kl. 15:30 til 17:00

Sted: ARENA, BLOXHUB, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 3. sal 1473 København K

Pris: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tilmeldingsfrist: onsdag d. 15. april 2020

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.