Den 5. november 2025 inviterer Teknologisk Institut til POLYMER25 – årets samlingspunkt for alle med interesse for plast, cirkulær økonomi og innovation.

På konferencen i Aarhus kan du gennem inspirerende oplæg, praksisnære cases og debat blive klogere på, hvordan nye teknologier og samarbejder former morgendagens plastindustri.

Fremtidens plast: Fra ambition til handling

Verden stiller stadig større krav til bæredygtighed, genanvendelse og dokumentation. Men hvilke løsninger findes der allerede – og hvordan omsætter man dem til praksis?

Med de kommende krav og et øget fokus på cirkulær økonomi står virksomheder i plastbranchen over for både nye udfordringer og muligheder. På POLYMER25 sættes der fokus på konkrete teknologier, samarbejder og eksempler på succeser, der driver udviklingen fremad.

Hvad kan du forvente?

Programmet byder på ekspertoplæg fra bl.a. Trinseo, Borealis, Sports Group Denmark og STENA Recycling. Undervejs stilles der skarpt på spørgsmål som: Hvordan kan ny teknologi gøre plastgenanvendelse mere effektiv og attraktiv? Hvordan omsættes nye EU-krav til tekstilbranchen i praksis? Og hvilke muligheder og udfordringer følger med introduktionen af nye og biobaserede plasttyper?

Du kommer helt tæt på de nyeste cirkulære løsninger, hører om konkrete erfaringer fra bil-, plast- og tekstilindustrien – og kan deltage i debat og netværk med kollegaer fra hele værdikæden.
Hvem henvender konferencen sig til?

POLYMER25 er relevant for både specialister, ledere og beslutningstagere, der arbejder med plast, innovation, bæredygtighed eller strategi.

Fakta

Tid: 5. november 2025, kl. 09:30 – 15:15
Sted: Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, Aarhus
Pris: DKK 1.000 ekskl. moms (Early bird DKK 750 til 19/9)

Læs mere og tilmeld dig her

Arrangementet afholdes med støtte fra Plastindustrien, Clean, IDA Polymer og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.