D. 6. november 2024 inviterer Teknologisk Institut til en spændende konference i Taastrup med fokus på kunstig intelligens og digitalisering i fødevareindustrien. På konferencen kan du gennem eksperter, cases og debat blive klogere på, hvordan avancerede teknologier kan skabe nye muligheder i sektoren.

Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt brugen af kunstig intelligens vil gavne fødevareindustrien, men hvornår og hvordan.

Potentialer for optimering

“I løbet af de sidste 20 år har der været en massiv udvikling indenfor kunstig intelligens og med fremkomsten af sprogmodeller som ChatGPT er kunstig intelligens næsten blevet allemandseje. Mit bud på fremtiden er, at virksomhederne kommer til at bruge kunstig intelligens til at tage store skridt fremad inden for produktudvikling, produktion, kvalitetskontrol og salg for bare at nævne nogle eksempler”. Sådan lyder det fra Thomas Terney, der har en ph.d. i kunstig intelligens og har arbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder for at hjælpe dem med at navigere i en digital fremtid.

Terney, der indleder konferencen d. 6. november, fremhæver, at AI kan revolutionere produktionsprocesser ved at automatisere rutineopgaver, forbedre effektiviteten og skabe nye muligheder for innovation. Han påpeger også, at indførelsen af AI kræver en grundlæggende gentænkning af organisationsstrukturer og magtforhold i virksomhedsorganisationerne.

Hvad siger eksperterne?

Ud over Thomas Terney vil der på konferencen også være oplæg fra Morten Arendt Rasmussen, som er professor i fødevaremikrobiologi ved KU Food. Her kan deltagerne blive klogere på anvendelsen af modeller og AI til optimering af biologiske processer i fødevareindustrien. Derefter vil et konkret eksempel på AI i produktionen blive fremlagt af Manager for Data & Innovation Martin Jørgensen fra Danish Crown. Nye trends i AI og hvordan de kan bruges i produktionen vil blive præsenteret af Roman Jurowetzki, Associate Professor i Innovation Studies og Applied Data Science ved Aarhus Universitet.

Desuden vil en række specialister i kunstig intelligens fra Teknologisk Institut fremlægge deres fremtidsscenarier indenfor kunstig intelligens. Blandt andet vil specialist i digital transformation, seniorkonsulent Cathrine Lippert, give gode råd om, hvordan man konkret kan komme i gang med brug af kunstig intelligens i en fødevarevirksomhed.

Konferencen henvender sig til fagfolk inden for fødevareindustrien, herunder ledere, teknologiske innovatorer, og beslutningstagere, der ønsker at forstå de nyeste trends og teknologier.

Info

  • Tid: 6. november 2024, kl. 09:30 – 15:45
  • Sted: Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup
  • Pris: DKK 500 ekskl. moms

Læs mere og tilmeld dig her

Arrangementet er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.