Teknologisk Institut er sammen med ni andre førende europæiske GTS-institutter (på engelsk RTO-institutter) værter ved The RTO Innovation Summit, der i år afholdes som en virtuel event den 18. og 19. november.

The RTO Innovation Summit har i år fokus på EU Green Deal- og EU Horizon Europe-programmerne. Ud fra de tre spor: “The European Green Deal”, “A Europe Fit for the Digital Age” og “Industrial Competitiveness”, fremlægges og diskuteres input fra industrien, EU og GTS’ere til mulige nye politik- og indsatsområder. Disse kan være med til at sætte rammerne for bæredygtige løsninger, udvikling og vækst i samfundet.

EU Green Deal, som er sidste ben i Horizon 2020-programmet, har et selvstændigt budget på en milliard euro, og Horizon Europe-programmet, der starter i 2021, vil få et budget på 94 milliard euro over syv år til at støtte produktinnovation og -udvikling i bl.a. virksomheder og GTS’er.

Udstilling af teknologibaserede bæredygtige løsninger

I den tilhørende udstilling vil deltagerne på The RTO Innovation Summit kunne se konkrete teknologibaserede, bæredygtige løsninger udviklet i samarbejde mellem virksomheder og GTS’ere. Disse vil sammen med de fremadrettede sessioner, være med til at besvare de overordnede spørgsmål: Hvordan kan vi vedligeholde og øge Europas konkurrenceevne, bæredygtighed og teknologiske lederskab i den digitale tidsalder? Og hvilke teknologier skal der til, for at EU’s Green Deal bliver en succes?

Emnerne i sessionerne ligger i tråd med EU Green Deal og det nye EU Horizon Europe-støtteprogram og omfatter industriel teknologi, bæredygtig produktion, bioøkonomi, kunstig intelligens og de sociale aspekter.

Undervejs vil det være muligt at stille spørgsmål til panelerne, om hvad der er opnået gennem fælles projekter, hvad der vil være muligt i fremtiden, og hvordan udviklingsarbejde mellem virksomheder og GTS-institutterne gør en forskel for erhvervslivet.

Info

Tidspunkt: fra onsdag d. 18. november 2020 Kl. 13:30 til og med torsdag d. 19. november Kl. 12:30

Sted: Online

Pris: Det er gratis at deltage i konferencen

Hent programmet og tilmeld dig her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.