Praktisk anvendelig viden om arbejdsmiljøledelse er noget, som kursisterne på FORCE Technology’s lead-auditorkurser oplever, at de får med sig.
Der er en stor og voksende opmærksomhed i både danske og internationale virksomheder på arbejdsmiljø og på, at arbejdspladserne skal være sikre. For mange virksomheder er standarder som fx ISO 45001 om arbejdsmiljø, der udkom i 2018, nyttige værktøjer i deres arbejde med arbejdsmiljø.
FORCE Technology har deltaget aktivt i arbejdet med udviklingen af standarden og sidder blandt andet i S 803-udvalget for arbejdsmiljøledelse og er derfor en værdifuld ressource for virksomhederne i implementeringen af standarden.
Det dybdegående kendskab til ISO 45001, som FORCE Technologys medarbejdere får gennem standardiseringsarbejdet, deles blandt andet på FORCE Technologys lead auditorkurser i arbejdsmiljøledelse. Her bliver kursisterne klædt på til at implementere ISO 45001-værktøjerne optimalt i deres virksomheder.
Klar til at implementere
Alex Christensen, Lean & Quality Manager hos Caljan A/S, har deltaget på lead auditorkursus hos FORCE Technology for at få opdateret sin viden omkring arbejdsmiljøstandarden ISO 45001. Caljan producerer logistikudstyr og stiller høje krav til kvalitet, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø. Som en naturlig følge heraf har virksomheden besluttet at implementere ISO 45001.
”På lead auditorkurset har jeg fået ajourført og anvendelig viden om standarden, som gør mig klar og tryg ved at påbegynde arbejdet med at etablere og implementere et ISO 45001-ledelsessystem i Caljan,” siger Alex Christensen.
Alex Christensen synes godt om den måde, FORCE Technology har opbygget auditor-uddannelserne på, hvor man kan tage et generisk grundkursus og derefter specialisere sig inden for en specifik standard – i hans tilfælde ISO 45001.
”Alt i alt har lead auditorkurset givet mig den nødvendige viden til at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem og etablere et godt ledelsesværktøj, der kan skabe merværdi for Caljan,” fortæller Alex Christensen.
Et godt ledelsesværktøj
Vagn Albertsen arbejder som HSE-Specialist hos vindmølleproducenten MHI Vestas Offshore Wind (MVOW). Han har deltaget på FORCE Technologys lead auditorkursus i arbejdsmiljøledelse.
”Jeg tog kurset for at få opdateret min viden om ISO 45001 og arbejdsmiljøsystemer. Den viden har jeg brug for i mit daglige arbejde, når jeg laver intern auditering på tværs af afdelingerne i MHI Vestas. MHI Vestas’ arbejdsmiljøledelsessystem er opbygget, så det relaterer til punkter i kravelementerne i ISO 45001, – herunder fx risikovurdering. Det giver i den grad et godt ledelsesværktøj,” siger Vagn Albertsen.
Vagn Albertsen blev anbefalet at deltage på FORCE Technologys lead auditor-kursus af sin chef. MHI Vestas har gode erfaringer med at deltage på kurserne, hvor der er gode undervisere, som har opdateret viden om ledelsesstandarder.
”Underviserne er fagligt kompetente og grundige samtidig med, at de kan formidle kravene i standarden på en forståelig måde. På kurset bliver man terpet i standardernes krav, så de ligger på rygraden, og man er parat til at udnytte standardernes muligheder optimalt i forbindelse med organisationens arbejdsmiljøpræstationer,” fortæller Vagn Albertsen.
Fra lead auditorkurset har Vagn Albertsen fået megen brugbar viden, der giver sammenhæng i hans daglige arbejde med arbejdsmiljø, så han er sikker på, at det er i overensstemmelse med kravene i ISO 45001.
Du kan læse den fulde case her
Foto: Caljan A/S
Seneste aktuelt
11. december 2024
Fra hobbykniv til robotarm: Stenca får nyt blik på automatisering
27. november 2024
Danish Fibres får succes med dokumentation af bæredygtighed
26. november 2024