Der har været et stigende fokus på resiliens de senere år – og med god grund. Til kickoff for Resilienscenter Danmark d. 21. marts får du mulighed for at høre inspirerende oplæg, deltage i netværksaktiviteter og få indsigt i, hvordan vi sammen kan styrke danske virksomheders modstandsdygtighed over for fremtidens trusler.
Oversvømmelser, cyberangreb, brande, forsyningsnedbrud, terror, strømsvigt, hybridkrig og pandemier. Truslerne mod danske virksomheder og samfundsfunktioner bliver stadig flere og mere komplekse. For at imødegå disse udfordringer er Danmarks syv GTS-institutter gået sammen om at oprette Resilienscenter Danmark – et nyt initiativ, der skal styrke danske virksomheders robusthed og modstandsdygtighed.
Etableringen af Resilienscenter Danmark markeres med et kickoff-arrangement, og du er inviteret til at deltage. Arrangementet er en enestående mulighed for at blive introduceret til centerets vision, høre inspirerende oplæg og deltage i netværksaktiviteter.
På dagen kan du bl.a. møde Styrelsen for Samfundssikkerhed, der præsenterer deres arbejde, mens også Mærsk deler deres erfaringer med at skabe en resilient virksomhed. Derudover introduceres de netværksgrupper, der skal fungere som videns- og sparringsfora under centret.
Efter frokost deltager alle i det nyudviklede spil “The Resilience Game” – en interaktiv og engagerende måde at forstå udfordringerne ved at samarbejde på tværs af kulturer, uddannelser og sprog.
Hvorfor deltage?
Resilienscenter Danmark er en samlet indsats for at udvikle og demonstrere innovative løsninger, der kan hjælpe danske virksomheder – især SMV’erne – med at blive mere robuste i mødet med et stigende trusselsbillede.
Ved kickoff-arrangementet får du indsigt i centerets mission og konkrete værktøjer til at styrke resiliensen i din virksomhed eller organisation. Samtidig får du mulighed for at netværke med andre aktører, der arbejder med samfundssikkerhed og forsyningskæder.
Tilmeld dig senest d. 14. marts 2025.
Praktisk information
- Tid: 21. marts, kl. 09:30-14:30
- Sted: DBI, Jernholmen 12, 2650 Hvidovre
- Pris: Gratis at deltage
- Tilmelding: Senest 14. marts 2025. Bemærk, at der er begrænset antal pladser, så tilmeld dig hurtigt
Resilienscenter Danmark er finansieret af de syv GTS-institutters resultatkontrakt under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Seneste aktuelt
19. marts 2025
Lån en robot og oplev fordelene ved automatisering
15. marts 2025