Anders Eldrup er udpeget som ny formand for Innovationsfonden. Dermed er det en markant skikkelse, der nu skal stå i spidsen for fonden, der årligt bidrager med mere end 1 mia. kr. i støtte til forskning, innovation og iværksætteri.

Anders Eldrup har blandt andet godt 25 års erfaring fra Finansministeriet, 11 år som administrerende direktør for Dong Energy og en lang række bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv bag sig. Anders Eldrup overtager formandskabet for Innovationsfonden fra mandag den 7. marts 2022.

”Jeg er rigtig glad for, at en stor kapacitet som Anders Eldrup har sagt ja til formandsposten for Innovationsfonden. Fonden er et vigtigt instrument i dansk forsknings- og innovationspolitik, og dens uddelinger er med til at skabe udvikling, fremskridt, forretning og arbejdspladser. I disse år ikke mindst indenfor aspekter af den grønne omstilling. Anders Eldrup kommer med indsigt og erfaring indenfor både forvaltning og erhvervsliv, og sammen med den øvrige bestyrelse vil han kunne drive fonden stærkt fremad”, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

Ny formand ser frem til at begynde

”Hvert år hjælper Innovationsfonden forskere og virksomheder med at forvandle perspektivrige idéer og teknologier til nye produkter og konkrete løsninger, der er til gavn for erhvervslivet og borgerne i Danmark. Innovationsfonden har en meget vigtig rolle for udviklingen af vores samfund. Jeg ser derfor meget frem til at bidrage til arbejdet i Innovationsfondens bestyrelse.”

Charlotte Rønhof indtræder i bestyrelsen

Uddannelses- og forskningsministeren har valgt at udpege Charlotte Rønhof, der blandt andet er formand for Akademiet for de Tekniske Videnskabers Science & Engineering-komité, til nyt bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden.

Special Advisor for Innovation hos NATO, Lars Frølund, er genudpeget til bestyrelsen for endnu en beskikkelsesperiode.

Du kan læse mere her

Foto: Innovationsfonden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.