I 2022 begynder en ny strukturfondsperiode, der åbner for nye muligheder. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udmønte EU’s nye regionalfondsprogram i Danmark, som øremærker over 0,5 mia. kr. til innovation i SMV’er. Du inviteres til at give Erhvervsfremmebestyrelsen input til, hvordan indsatserne skal prioriteres.

Det sker ifm. et dialogmøde torsdag d. 25. november 2021 kl. 14:00 til 17:30, hvor du kan komme med inputs til arbejdet og fremtidens virkemidler. Arrangementet giver også mulighed for at høre mere om, hvad andre nøgleaktører anser som vigtigt. Desuden er der mulighed for at netværke med andre, der interesserer sig for innovation og klynger.

Det nye regionalfondsprogram åbner for anvendelsen af flere virkemidler end i de tidligere programmer, og Erhvervsfremmebestyrelsen er derfor meget interesseret i at få input til, hvilke virkemidler der bør prioriteres for at nå målene, samt hvordan indsatsen skal passe ind i det samlede danske innovationsøkosystem.

Temaer i dialogen på arrangementet vil bl.a. være:

  • Brobygning til viden- og uddannelsesinstitutioner, herunder blandt virksomheder i yderområder.
  • Innovationssamarbejde mellem virksomheder.
  • SMV’ers håndtering af nye trends og evne til at omsætte trends i forretningsudvikling og innovation.
  • Medarbejderdreven innovation og organisering af innovation i SMV’er.
  • Adgang til test og demonstrationsfaciliteter – barrierer og udfordringer.
  • Finansiering af innovation blandt nye og mindre virksomheder.

Dato og tid
Torsdag d. 25. november 2021 kl. 14:00 til 17:30

Tilmeldingsfrist
Fredag d. 19. november 2021 kl. 12:00

Arrangør
Erhvervshus Fyn

Læs mere og tilmeld dig her