3D-print er en forholdsvist ny teknologi, der i de senere år er gået fra prototypestadiet til reel industriel serieproduktion. Teknologien tilbyder mange muligheder og gevinster, men der er nogle faldgruber, man bør være opmærksom på.
Teknologisk Institut har udarbejdet en liste med do’s and dont’s, som man med fordel kan anvende, når man overvejer at indføre 3D-print som en del af en virksomhed.
PLEASE DO
1. Kom i gang! (Køb en billig printer og udnævn en pionér)
Køb en billig printer og udpeg en 3D-printpionér i virksomheden, der holder sig opdateret på ny teknologi og hjælper kollegaerne med at komme i gang. Gør printeren gratis at bruge – også til Star Wars-figurer – og se om ikke medarbejderne hurtigt begynder at finde på kreative og billige løsninger.
2. Forstå din forretning med 3D-print
Succes med 3D-print afhænger af, hvordan det er implementeret. Hvilken udfordring løser 3D-print i din virksomhed, og hvordan er det værdiskabende?
3. Invester i medarbejdere og knowhow
Meget af værdien ved 3D-print kommer bedst til udtryk, når medarbejderne kender de muligheder, teknologien tilbyder og indtænker disse i de løsninger, de udvikler. Før de dyre investeringer laves, bør man derfor investere i viden og knowhow hos medarbejderne.
4. Design til 3D-print
Udnyt at mange komponenter kan samles i en part, så man slipper for samlinger og pakninger – eller brug muligheden for at lave emner med vibrationsdæmpning eller med komplekse indvendige geometrier.
5. Indgå et strategisk partnerskab
Lav en serviceaftale med eksempelvis printerleverandøren omkring uddannelse af medarbejderne -eller lav et partnerskab med en serviceleverandør om at drive den nye produktionslinje i den første periode, indtil produktionen er helt oppe at køre. På den måde udnytter du serviceleverandørens store viden på området til hurtigt at luge ud i de børnesygdomme, der er ved opstart af en ny produktion, ny fremstillingsteknologi, og nye komponenter.
PLEASE DON’T
1. Bliv IKKE (for) teknologibegejstret
Pas på med at blive teknologibegejstret. 3D-print er i sig selv ikke løsningen på alt, og du skal sikre dig, at du forstår de begrænsninger, den enkelte 3D-printteknologi har.
2. Køb IKKE en dyr maskine
Pas på ikke at fejlinvestere i en dyr maskine. De billige maskiner kan være en god investering i at tilegne sig viden og knowhow i virksomheden. komponenterne af en serviceleverandør, og først tage produktion in-house når produktionsvolumen er stort nok til det.
3. Sammenlign IKKE kun 1:1 med alm. fremstilling
Hvis man skal sammenligne to produktionsformer for samme emne – hvad enten det er 3D-print eller andet – så bør man anskue totaløkonomien. Kun for komplekse komponenter vil 3D-print typisk være en fordel uden andre ændringer.
4. Glem IKKE materialer og efterbehandling
Husk at undersøge hvilke materialer der er tilgængelige til brug med den 3D-printteknologi, du overvejer at bruge. Hvis det, du søger, ikke kan opnås direkte ud af printeren, så kan det måske opnås ved hjælp af en efterbehandling i form af CNC-bearbejdning, varmebehandling, HIP-ing, elektrokemisk eller abbrasiv polering.
5. Afskriv IKKE teknologien
Det er en reel mulighed, at det, du ønsker at fremstille, simpelthen er foran den teknologiske udvikling – enten på materialer, godkendelser, pris, fremstillingshastighed, tolerancer eller noget helt andet. Her er det vigtigt at huske, at 3D-printteknologien i disse år modnes hastigt, og at det, som var langt fra være muligt for to år siden, i dag er implementeret i produktion.
Du kan læse den fulde guide hos Teknologisk Institut her
Foto: Teknologisk Institut
Seneste aktuelt
18. februar 2025
Robotløsning gør tandhjulsproducent klar til natproduktion
18. februar 2025
Tragisk hotelbrand giver anledning til fokus på brandsikkerhed
12. februar 2025
GTS-Talk om grøn omstilling af byggeriet
12. februar 2025