Der er store potentialer i de danske biosolutionsvirksomheder. Men hvilke udfordringer møder de, når de skal bringe nye produkter til markedet? Og hvordan udbredes biosolutions-teknologi i dansk industri? Det har Teknologisk Institut undersøgt i en ny rapport.

Hvad er biosolutions?

Biosolutions er smarte teknologier, der bruger naturens egne processer til at lave nye, bæredygtige produkter. Det handler om at finde måder, hvorpå vi kan gøre tingene grønnere inden for områder som fødevareproduktion, industri og miljøbeskyttelse. I stedet for at bruge de gamle, ressourcekrævende metoder, kan virksomheder med biosolutions skabe løsninger, der er bedre for både miljøet og forretningen.

Nogle eksempler på biosolutions kan fx være fermentering, hvor mikroorganismer bruges til at lave bæredygtige fødevarer, hvilket kan spare ressourcer. Derudover udvikler man også biobaserede materialer, der kan nedbrydes naturligt og erstatte plastik, hvilket skåner miljøet.

Danmark er i en stærk position til at tage en betydelig del af det globale marked for biosolutions. Med en høj grad af ekspertise og erfaring inden for området, er Danmark blandt de lande med flest patenter pr. indbygger inden for biosolutions. Flere danske virksomheder har allerede opnået væsentlige internationale markedsandele, men hvordan når vi endnu længere?

I rapporten Teknologisk Udsyn Biosolutions i Danmark, Skalering i fremtidens løsninger undersøger Teknologisk Institut, hvordan biosolutions-teknologi udbredes i dansk industri. Rapporten ser også på, hvad der motiverer biosolutions-virksomheder, hvilke fordele de oplever, og hvilke udfordringer de møder, når de skal bringe nye produkter til markedet.

Tålmodig investering og adgang til udviklingsfaciliteter

I rapporten står det klart, at USA er det land, der investerer mest i biosolutions-teknologi. I 2023 stod USA for 71 pct. af den globale biosolutions-investering, efterfulgt af Europa og Kina. Det er også særligt her de adspurgte virksomheder ser en udfordring. Hele 57 procent af danske start-up biosolutionsvirksomheder peger på manglende finansiering som den største barriere, de står overfor i udvikling af nye løsninger.

Ifølge direktør hos Teknologisk Institut, Anne-Lise Høg Lejre, er det afgørende at udfordringerne tages alvorligt.

“Der er behov for langsigtet og tålmodig kapital, der kan understøtte vækstrejsen for nye biosolutions-virksomheder. Investorer, især dem der fokuserer på scaleup-virksomheder, skal være villige til at indgå i langsigtede vækst- og innovationsprojekter. Dette kan gøres gennem forpligtende aftaler med andre virksomheder eller offentlige partnere, der kan bidrage til en stabil og støttende finansiel ramme”, siger hun.

En anden væsentlig udfordring er den manglende adgang til udviklingsfaciliteter, som hele 37 pct. af startupvirksomhederne fremhæver. Mange kæmper ifølge rapporten med at finde laboratorier og testmiljøer, som er omkostningseffektive, og som har den nødvendige teknologiske infrastruktur til at støtte innovation og produktudvikling. Derudover fremhæves også lovgivning og reguleringsmæssige udfordringer, der ligeledes udgør en udfordring for 37 pct. af de adspurgte virksomheder.

“Adgangen til teknologisk infrastruktur og nødvendige kompetencer bør lettes og risikovillig kapital øges, især for nye og små biosolutions-virksomheder, så de kan udvikle og teste deres innovative løsninger effektivt. Lykkes vi med det og får fjernet de regulatoriske barrierer på EU-plan kan biosolutions blive et eksporteventyr for Danmark og samtidig understøtte den grønne omstilling”, siger Anne-Lise Høg Lejre.

Tre anbefalinger

Baseret på rapportens konklusioner anbefaler Teknologisk Institut følgende:

• Forbedret adgang til faciliteter der understøtter innovation og opskalering for nye og små biosolutions-virksomheder. Dette inkluderer både adgang til teknologisk infrastruktur og kompetencer.
• Fokus på langsigtet og tålmodig kapital til vækstrejsen for nye biosolutions-virksomheder, særligt for scaleup-virksomheder. Forpligtende aftaler med andre virksomheder eller offentlige partnere foreslås som en mulig vej.
• Større opmærksomhed på at både typen og omfanget af barrierer varierer afhængigt af virksomhedernes udviklingsniveau. Ændringer i støttesystemet samt test- og udviklingsinfrastrukturen vil især gavne nye virksomheder, mens regulatoriske forbedringer vil gavne både nye og etablerede aktører.

Læs mere og hent rapporten her

Foto: Teknologisk Institut