CerCell har 12 ansatte og producerer bioreaktorer til engangsbrug målrettet den bioteknologiske industri. Projektmidler og adgangen til laboratorier hos Bioneer var den kombination, der gjorde det muligt at etablere virksomheden tilbage i 2010.
Af Dorthe Sjøbeck Christiansen, informationschef i GTS-foreningen
CerCell er etableret af CEO Per Stobbe, der fra en start har arbejdet på at udvikle og tilbyde specialiseret engangsudstyr til bioteknologisk produktion af fx rekombinante proteiner og celleterapier. I dag kan virksomheden tilbyde en række bioreaktorer i størrelser fra 500 ml til 30 liter, der bruges af den bioteknologiske industri til forskning og udvikling.
”For ti år siden gav et forskningsprojekt med Bioneer mulighed for, at jeg kunne flytte ind i deres laboratorier i en toårig periode. Her kunne jeg under de bedste betingelser videreudvikle på mine bioreaktorer. Jeg havde otte års erfaring fra DTU, men muligheden for at flytte ind hos Bioneer og få adgang til deres faciliteter og kompetencer om cellebiologiske problemstillinger var utrolig vigtig og gav en masse brugbar erfaring”, fortæller Per Stobbe.
GTS-samarbejde satte skub i udviklingsarbejdet
Samarbejdet med Bioneer satte skub i udviklingsarbejdet, og i dag er produktet markedsmodnet og dækket af udstedte patenter i EU og USA. 30 virksomheder fra EU ogUSA anvender produktet, og Cercell forventer 75% markedsfremgang i 2018 og en fordobling af salget i 2019.
”Som GTS-institut gav Bioneer os adgang til faciliter, som vi ikke selv havde råd til at investere i som ny virksomhed. Det var en smart kobling mellem projektmidler, adgangen til Bioneers laboratorier, og vores arbejde med avancerede bioreaktorer, der banede vejen for, at vi på kort tid er blevet en global virksomhed, der sælger vores produkter i hele verden”.
Performanceregnskab for GTS-net 2018
Denne case har i forkortet version været bragt i Performanceregnskab for GTS-net 2018, der giver en status på udviklingen i GTS-institutterne og indeholder en række eksempler på, hvordan GTS-institutterne samarbejder med dansk erhvervliv.
Seneste aktuelt
27. november 2024
Danish Fibres får succes med dokumentation af bæredygtighed
26. november 2024
Maskinfabrik vil tredoble omsætning med ’lights out’ produktion
20. november 2024
Kan AI erstatte den manuelle screening af 10.000 gamle kort?
20. november 2024