Start up virksomheden exo360 har udviklet en ny 3D-printet genanvendelig skinne til blandt andet brækket håndled i samarbejde med Force Technology.
Avanceret behandling af brækkede håndled, 3D-print og returløsninger går hånd i hånd med startupvirksomheden exo360. De har fået ny viden om materialeegenskaber og input til at indtænke en pantordning som en del af en take back-løsning i et MADE-projekt.
”Det har kæmpe værdi for os, fordi vi nu har en strategi for, hvordan vi kan recirkulere vores løsning til håndledsbrud, exo360®rf. Det vil blive den første kropsbandage, som bliver genanvendt på den måde.”
Mads Terndrup, CEO for exo360, har store ambitioner. Den københavnske startup vil blive den næste Novo Nordisk eller Coloplast med sine avancerede exoskeletter til mennesker, der kommer til skade – startende med exo360®rf til fiksering af brækkede håndled. Og det skal være med fuld cirkularitet, så plast fra den 3D-printede støtte- og fikseringsskinne bliver brugt igen og igen.
”Alene i Europa brækker 1,2 millioner mennesker håndleddet. Om året! Så det vil blive til store mængder affald, som ender på forbrændingen, hvis ikke vi finder måder at genbruge materialerne. Samtidig ser vi, at hospitalerne har øget fokus på bæredygtighed, så cirkularitet er en central del af vores forretningsplan og vores DNA som startupvirksomhed,” siger Mads Terndrup, CEO for exo360.
Exo360 har haft to videnspartnere i projektet; virksomheden Prototal Denmark og FORCE Technology.
Ved hjælp af selective laser sintering (SLS) 3D-printer Prototal Denmark de latticer – en elastisk gitterstruktur – som stabiliserer det brækkede håndled og tilpasser sig, efterhånden som hævelsen falder. Det kan almindelig kalkgips ikke
Det var også FORCE Technology, som stod for præ-vurderingen af, om plasten i exo360®rf er egnet til langvarig hudkontakt. Altså den såkaldte biokompatibilitet, som skal være i orden inden klinisk test på mennesker, der er sidste trin inden MDR-dokumentation og produktlancering.
illustration AI genereret
Seneste aktuelt
20. marts 2026
Politikere: Der skal investeres i viden og innovation
20. marts 2026
3D-print reducerer energiforbrug i datacentre
4. februar 2026