To GTS-institutter vil i nyt partnerskab gå sammen om at udforske og udvikle nye digitale vand- og bæredygtighedsløsninger med IoT, der på sigt vil ændre vandindustrien.
Nye datakilder er løbende tilgængelige fra IoT-produkter og løsninger som fx satellitter, droner, sensorer, mobile enheder og sociale medier. Med milliarder af tilsluttede enheder, der indsamler og deler data over hele verden, er der et betydeligt potentiale for at skabe værdi og udvikle digitale vandløsninger i forskellige sektorer med IoT.
Dette er netop grunden til, at DHI og FORCE Technology går sammen om at udforske og udvikle nye digitale vand- og bæredygtighedsløsninger med IoT.
Mere data giver flere muligheder
Den stigende mængde data giver nye muligheder for udvikling af datadrevet modellering og beslutningsstøtteværktøjer og for integration med vandmodeller. Dette inkluderer brugen af nye datakilder i modelkalibrering- og validering og løbende opdatering af operationelle modeller i realtid med dataassimilering og endda autonom kontrol.
Sammen vil de to GTS-institutter fokusere på at undersøge potentialet og demonstrere brugen af IoT til at udvikle nye operationelle datatjenester og digitale vandløsninger, der vil ændre vandindustrien.
“Jeg er begejstret for dette partnerskab med FORCE Technology og for at komme i gang med IoT-platformsarkitekturen i DHI. At få IoT-data effektivt er afgørende for vores projekter og digitale aktiver i DHI. I dag har vi nogle gamle ‘IoT’-dataværktøjer, som skal opgraderes og erstattes. At vælge den rette løsning til dette er noget af det, vi vil arbejde på sammen med FORCE Technology”, siger Anders Liechti, DHI’s Chief Technology Officer.
“Hos FORCE Technology fokuserer vi på at skabe værdi med IoT ved at samarbejde med industrien. DHI har en unik position og viden inden for vandløsningernes økosystem. Dette partnerskab gør det muligt at kombinere IoT-ekspertise med domæneekspertise inden for vandløsninger og dermed få det bedste af begge verdener”, tilføjer Anders Mynster, FORCE Technologys Head of loT Technology & Architecture.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide, hvordan forskning og innovation spiller en rolle i at skabe banebrydende løsninger i vandmiljøer? Besøg www.dhigroup.com og læs mere
Du kan også læse mere om FORCE Technology her
Foto: DHI
Seneste aktuelt
28. november 2023
CHEXS sparer 10 mio. kr. til måleudstyr til røntgenspejle
28. november 2023
Whitepaper: Standardisering af lyd, lydopfattelse og akustik
24. november 2023