Den hurtige brandspredning kom bag på alle, da der udbrød band i et boligbyggeri i Vanløse i marts. En undersøgelse af branden viser, at mangelfuld passiv brandsikring på loftet sandsynligvis bærer skylden for, at 90 familier mistede deres hjem.

Det burde ikke kunne ske, at en brand på loftet af en etageejendom i dagens Danmark spreder sig så hurtigt, som branden gjorde det i ejendommen Grøndalsbo i Vanløse i marts måned. Selvom beredskabet hurtigt blev alarmeret, indsatsen var omfangsrig med ca. 100 brandfolk, og ingen kom til skade eller omkom, blev hele bygningen totalskadet, og 90 familier mistede deres hjem.

“Der findes intet beredskab, som kan slukke en brand, der spreder sig så hurtigt”, siger Svend Voss, der er brandteknisk rådgiver hos DBI.

Fra beredskabet blev alarmeret, gik der blot 1 time og 18 minutter, før hele tagfladen stod i flammer. Desuden spredte branden sig ned i byggeriet – nogle steder hele tre etager nedad. Det burde ikke kunne ske, men det gjorde det, og derfor bad Bolig- og Planstyrelsen to dage efter branden DBI og Rambøll om at undersøge, hvordan branden kunne sprede sig så hurtigt. Den rapport er nu færdig.

En uheldig blanding af flere faktorer

I forbindelse med rapporten er der udført brandtekniske undersøgelser af brandtomten, ligesom DBI og Rambøll har undersøgt tegninger, rapporter, beskrivelser og foto- og videooptagelser fra ejendomsforeningen, rådgivervirksomheder, bygningsmyndigheder, beredskabet og politiet. På baggrund af undersøgelserne konkluderer DBI, at den hurtige brandspredning efter al sandsynlighed skyldes en uheldig blanding af flere faktorer på området for bygningens passive brandsikring.

For det første var der ingen brandmæssig adskillelse med vægge på spidsloftet (det øverste lukkede tagrum under tagryggen). Det var ellers et krav i den oprindelige byggetilladelse fra 1937.

“Om de ikke er blevet opført i første omgang, eller de er blevet fjernet senere, fortaber sig i uvished. Uanset hvad betød det, at branden hurtigt kunne sprede sig i tagrummet”, siger Svend Voss, der har medvirket ved udarbejdelsen af rapporten.

Desuden var bygningen udført med en regulær brandvæg på loftet mellem dens to karreer, men huller i væggen betød, at branden ikke blev standset, men dog sinket ved muren, hvis man sammenligner med den øvrige spredning. Herudover passerede underbrædderne i tagkonstruktionen brandvæggen, og væggen var ikke ført ud i tagfoden, hvilket også medførte en øget risiko for brandspredning.

Branden kunne have været begrænset

I rapporten konkluderer DBI, at branden sandsynligvis kunne have været begrænset til få opgange, hvis bygningen havde været opført og vedligeholdt som angivet i den oprindelige byggetilladelse, og hvis der havde været udført brandmæssige adskillelser i spidsloftet og over lejlighedsskel mod tagdækningen.

Læs hele artiklen og se rapporten her

Foto: DBI