Innovationsløft
Løft af danske virksomheders innovationsevne
Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Innovationsløft
Corona-situationen har været hård for mange SMV’er, og samtidig stilles der nye krav til virksomheder i form af grøn omstilling og digitalisering. Der er med andre ord brug for at arbejde målrettet for, at endnu flere SMV’er får glæde af de tilbud, der findes i innovationssystemet.
GTS-systemets raison d’être er at accelerere erhvervslivets anvendelse af ny viden og teknologi i bredden af dansk erhvervsliv. Allerede i dag har GTS-institutterne årligt mere end 18.000 danske kunder. Men der findes innovationsparate virksomheder, som vi endnu ikke har samarbejdet med.
Derfor vil der i de kommende år været et styrket fokus på at øge GTS-bidraget til danske virksomheders innovations-indsats, så Danmark forbliver et konkurrencedygtigt land.
GTS vil frem mod 2025 arbejde for:
- at sikre, at både bredden og toppen af dansk erhvervsliv har fået en mere effektiv adgang til “state-of-the-art” videnspartnere hos GTS-institutterne.
- bedre dokumentation af GTS-indsatsers effekt.
- bedre vilkår for at indgå i danske FoU-programmer.
- dybere og længere innovationssamarbejder med SMV’ere samt en fordobling af innovationssamarbejder med danske SMV’er set ift. 2021.
- et styrket samarbejde med Innovationsfonden og erhvervshuse.
Det skal ske ved at:
- prioritere GTS-deltagelse i relevante SMV-programmer og indsatser – herunder sætte nye indsatser i gang målrettet de særlige behov, der er opstået ifm. coronakrisen.
- kommunikere viden om GTS-tilbud til virksomheder i hele Danmark.
- indgå i relevante politiske arbejdsgrupper som fx SMV:digital.
- indgå et samarbejde med Innovationsfonden om ansættelse af Regionale Innovation Officers tilknyttet Erhvervshusene.
- etablere erfaringsudveksling for ”best practice” i metoder og indsatser for innovationssamarbejder med SMV’er samt arbejde målrettet for at komme med i flere Innobooster samt andre projekter under Innovationsfonden. Desuden skal GTS spille en central rolle i klyngerne.
Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til et løft af Danmarks innovationsevne.
Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.
Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til innovationsløft
7. juli 2020
ITD stiller sig i spidsen for digitaliseringen af dansk vejgodstransport
I tæt samarbejde med Alexandra Instituttet etablerer ITD et internationalt videncenter og stærkt udviklingsmiljø, der sætter turbo på den digitale omstilling af den danske vejgodstransport.
17. juni 2020
3D-print teknologien har behov for nye standarder
Med Industri 4.0 følger nye produktionsformer, herunder 3D-print og Additive Manufacturing, der åbner op for helt nye måder at arbejde med materialer på. Men hvordan skal de nye produktionsformer kvalitetssikres? Det er FORCE Technology…
20. maj 2020
3D-print faciliteter baner vejen for grønnere fremstilling
På Lindø værftet har FORCE Technology udvidet deres eksisterende testfaciliteter med et nyt center for 3D-print. Her kan virksomheder benytte sig af Skandinaviens største metal 3D-printer og samtidig få adgang til unik rådgivning om…
30. marts 2020
3D-fotografering sparer tid ved brandundersøgelser
DBI Brandundersøgelse tilbyder nu 3D-fotografering og -modeller af brandsteder, som giver en komplet dokumentation af et brandsted. Det betyder, at forsikringsselskaber sparer tid og omkostninger.
20. marts 2020
Skimmelsvampe skal identificeres med kunstig intelligens
Når Teknologisk Instituts specialister i dag identificerer skimmelsvampe, så kræver det både laboratorier, tid og mange års erfaring. Med Build 4.0 og brug af kunstig intelligens vil ydelsen på sigt være både hurtigere og billigere for…
26. februar 2020
Ny stærk IoT-enhed
FORCE Technology har samlet alle sine IoT-kompetencer og viden om innovativ anvendelse af IoT-teknologi i en ny, stærk IoT-forretningsenhed med navnet ’IoT, Data & Services Innovation.’





