Innovationsløft
Løft af danske virksomheders innovationsevne
Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Innovationsløft
Corona-situationen har været hård for mange SMV’er, og samtidig stilles der nye krav til virksomheder i form af grøn omstilling og digitalisering. Der er med andre ord brug for at arbejde målrettet for, at endnu flere SMV’er får glæde af de tilbud, der findes i innovationssystemet.
GTS-systemets raison d’être er at accelerere erhvervslivets anvendelse af ny viden og teknologi i bredden af dansk erhvervsliv. Allerede i dag har GTS-institutterne årligt mere end 18.000 danske kunder. Men der findes innovationsparate virksomheder, som vi endnu ikke har samarbejdet med.
Derfor vil der i de kommende år været et styrket fokus på at øge GTS-bidraget til danske virksomheders innovations-indsats, så Danmark forbliver et konkurrencedygtigt land.
GTS vil frem mod 2025 arbejde for:
- at sikre, at både bredden og toppen af dansk erhvervsliv har fået en mere effektiv adgang til “state-of-the-art” videnspartnere hos GTS-institutterne.
- bedre dokumentation af GTS-indsatsers effekt.
- bedre vilkår for at indgå i danske FoU-programmer.
- dybere og længere innovationssamarbejder med SMV’ere samt en fordobling af innovationssamarbejder med danske SMV’er set ift. 2021.
- et styrket samarbejde med Innovationsfonden og erhvervshuse.
Det skal ske ved at:
- prioritere GTS-deltagelse i relevante SMV-programmer og indsatser – herunder sætte nye indsatser i gang målrettet de særlige behov, der er opstået ifm. coronakrisen.
- kommunikere viden om GTS-tilbud til virksomheder i hele Danmark.
- indgå i relevante politiske arbejdsgrupper som fx SMV:digital.
- indgå et samarbejde med Innovationsfonden om ansættelse af Regionale Innovation Officers tilknyttet Erhvervshusene.
- etablere erfaringsudveksling for ”best practice” i metoder og indsatser for innovationssamarbejder med SMV’er samt arbejde målrettet for at komme med i flere Innobooster samt andre projekter under Innovationsfonden. Desuden skal GTS spille en central rolle i klyngerne.
Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til et løft af Danmarks innovationsevne.
Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.
Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til innovationsløft
8. februar 2022
Danske virksomheder kan få mere ud af deres affald
Der ligger en grøn guldgrube og venter på danske SMV’er, der forstår at udnytte deres spildstrømme. Det er udgangspunktet for et nyt projekt, der skal hjælpe virksomheder med at udnytte grønne muligheder.
2. februar 2022
Drikkevand skal renses med naturlige mikroorganismer
Driftssikker og effektiv produktion af drikkevand afhænger af de helt rette fysiske, kemiske og mikrobiologiske forhold under sandfiltrering. Her kan et GTS-institut bidrage med ekspertviden og rådgivning.
2. februar 2022
Robotter skal vedligeholde europæiske veje, vindmøller og vandforsyninger
Danske og europæiske virksomheder er gået sammen med et GTS-institut om en række eksperimenter, der skal bane vejen for at robotteknologi kan varetage inspektion- og vedligeholdelsesopgaver.
1. februar 2022
Ny rapport: Øget investering i forskning vil forhøje danskernes levestandard
En ny rapport udarbejdet af Kraka Advisory viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem mængden af forskningsinvesteringer og befolkningens levestandard. Rapporten viser bl.a., at det øger borgernes økonomiske sikkerhed.
1. februar 2022
Nyt målesystem i fjernvarmenettet skal optimere drift og mindske energispild
I et nyt projekt går forsyningsselskaber og produktionsselskaber sammen med et GTS-institut om at udvikle et nyt overvågnings- og målesystem på fjernvarmen, som kan optimere driften.
26. januar 2022
Virksomheder skal rustes med nye robot-kompetencer
Danske virksomheder mangler stadig den præcise viden og kompetencer til at udnytte potentialet, ved at indføre cobots i egen produktion. Et nyt projekt skal hjælpe virksomhederne på vej.





