Bæredygtighed

Grøn omstilling – en bæredygtig verden

Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Bæredygtighed

Bæredygtighed og grøn omstilling står højt på dagsordenen i Danmark og resten af verden. Herhjemme er der sat ambitiøse mål om en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030 og et klimaneutralt samfund i 2050. Men hvordan realiserer vi de gode intentioner? Det er ikke nemt, men heller ikke umuligt, hvis alle relevante aktører trækker i samme retning.

GTS-institutterne har i flere årtier arbejdet med grønne løsninger. Det betyder, at institutterne allerede i dag kan tilbyde både teknologiske specialistkompetencer samt test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter på området. Herudover arbejder institutterne løbende på at hjemtage og udvikle nye relevante grønne teknologier. Men der er brug for, at både GTS – og andre – gør endnu mere. Derfor er bæredygtighed og grøn omstilling en del af GTS-strategien.

GTS vil frem mod 2025 arbejde for, at:

  • GTS-institutterne spiller en endnu mere fremtrædende rolle ift. at understøtte en grøn og bæredygtig omstilling af dansk erhvervsliv.
  • danske indsatser kobler til relevante internationale initiativer og partnere, der udbreder og skalerer danske løsninger.

Det skal ske ved ved at:

  • opbygge den nødvendige kapacitet af viden, faciliteter og services bl.a. med afsæt i de omfattende resultatkontraktindsatser med Uddannelses – og forskningsministeriet.
  • arbejde for en stærk position i de missionsdrevne partnerskaber, så GTS-kompetencer kommer yderligere i spil til gavn for flere virksomheder.
  • arbejde for, at test-, demonstrations – og testfaciliteter bliver tænkt med i relevante udspil og grønne indsatser.
  • arbejde for, at endnu flere virksomheder indgår i et grønt innovationssamarbejde med GTS-institutterne og dermed får gavn af den kapacitet, der er opbygget hos institutterne.

Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til et mere grønt og bæredygtigt Danmark.

Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.

Bæredygtighed står højt på dagsordenen i Danmark. Der er sat ambitiøse mål om en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. inden 2020 og et klimaneutralt samfund i 2050.

Men hvordan realiserer vi de gode intentioner? Det gør vi ved at give dansk erhvervsliv de bedste forudsætninger for at omsætte de gode idéer til markedsklare l sninger.

GTS-institutterne har i flere årtier arbejdet med grønne løsninger. Det betyder, at institutterne allerede i dag kan tilbyde både teknologiske specialistkompetencer samt test- og udviklingsfaciliteter på området. Herudover arbejder GTS-institutterne løbende på at hjemtage og udvikle nye relevante grønne teknologier.

Herunder finder du diverse materialer, der giver et indblik i GTS-institutternes bidrag til bæredygtighed.

Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til bæredygtighed

Video: Emissioner i den grønne omstilling

I en ny resultatkontrakt skal FORCE Technology lede et bredt samarbejde, der skal sikre, at emissioner fra nye grønne brændsler sker med lavt miljøaftryk. Projektet fokuserer på bæredygtighed i energisektoren og skal forberede industrien…

Svaneke Bryghus brygger øl CO2-neutralt

I en årrække har Svaneke Bryghus arbejdet hen mod at blive mere og mere bæredygtige. Bryggeriet er nu det første danske bryggeri, der har dokumentation for, at de producerer og tapper deres øl på en CO2-neutral måde.

Fremtidens bæredygtige mad kan være baseret på græs og roetoppe

Gennem bioraffinering vil Teknologisk Institut og en række partnere udvinde protein og kostfibre fra grøn biomasse. Projektet er endnu et skridt mod mere bæredygtige fødevarer.

Linjerne er lagt mod et cirkulært samfund inden for plast og tekstiler

Ti danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, to klynger og tre GTS-institutter har indgået et partnerskab om udvikling af et roadmap for cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler. Roadmappen er et indspil til…

Nyt projekt skal styrke genanvendelsen af plastaffald fra husstande

Forbedret genanvendelsesteknologi skal bl.a. bidrage til, at mere plastaffald kan genanvendes til samme brug i stedet for at blive downcyclet.

Ref-Lab drives af FORCE Technology de næste 4 år

FORCE Technology fortsætter som Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for luft frem til 2025. Opgaven består bl.a. i at rådgive og vejlede virksomheder og myndigheder i at regulere og måle luftforurening.

Ønsker du mereinformation, kontakt:

Ragner Heldt NielsenDirektør

Tlf: (+45) 16 26 26Mail: rhn@gts-net.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Fæstningens Materialgård
Frederiksholms Kanal 30, indgang A3, 1. sal
1220 København K

Telefon: +45 24 83 21 72
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.