I fremtiden kan du måske flyve med god samvittighed – og det kan du takke teknologiudviklingen for. Inden for det næste årti er forventningen nemlig, at grønne brændstoffer bliver et realistisk alternativ til de fossile. En kæmpe grøn fordel for de sektorer, der ikke kan bruge el som fx fly og skibe.

De nye grønne brændstoffer skal produceres med vedvarende strøm fra vind- og solenergi – og processen kaldes for Power-to-X – og et af elementerne er Bornholm som fremtidens energiø.

Men der er stadig et stykke vej, før vi er helt i mål med teknologien. Der er bl.a. stor usikkerhed ift. sikkerhed, og der mangler rammevilkår og standarder. Spørgsmålet er, hvad det kræver at gøre Power-to-X til et nyt grønt eksporteventyr? I denne debat kommer vi bl.a. ind på:

  • Hvorfor taler alle pludselig om Power-to-X?
  • Hvad er lige nu de største udfordringer ift. at gøre Power-to-X markedsklar?
  • Hvad er det globale erhvervspotentiale i Power-to-X?
  • ”Ikke i min baghave” – hvordan inddrages offentligheden i implementeringen af den nye teknologi?
  • Og kan politikerne gøre noget for at fremme udviklingen?

Sted: Tech på toppen, Ved folkemødehuset, F29
Tidspunkt: Lørdag d. 18. juni kl. 11:15-12:00
Arrangør: GTS-foreningen og Dansk Standard

Paneldeltagere

  • Torsten Gejl, politisk ordfører, Alternativet
  • Knud Erik Andersen, CEO, European Energy A/S
  • Cecilie Lykkegaard, vicedirektør, Danske Maritime
  • Anne Holm Sjøberg, afdelingschef, Dansk Standard

Moderator

  • Henrik Hassing, teknisk chef, FORCE Technology
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.