FÆNGLSET i Horsens genanvender mursten

Når FÆNGSLET i Horsens påbegynder en renovering, hvor hele vestfløjen bliver åbnet op og giver plads til en kultur- og konferencesal, er det planen, at de mange mursten skal genbruges andre steder.

Genanvendelse af mursten er populært. Det gælder ikke mindst, når murstenene har en historie bag sig og det må man sige, at murstenene fra FÆNGSLET i Horsens har. Når man ønsker at genanvende gamle mursten, er det vigtigt at foretage en kvalitetsvurdering af stenene, da ikke alle mursten egner sig til indbygning i nye bygninger.

For Lars Peter Salmonsen fra Teknologisk Institut, har opgaven i FÆNGSLET i Horsens været en spændende, og til tider overraskende, opgave, som i sidste ende tilfører vigtig viden og stor værdi til bygherre.

”Fængslets ydermure består af massivt murværk i ca. 80 cm tykkelse og dermed er der potentielt rigtigt mange mursten at genbruge. Bygningens alder og størrelse betyder dog også, at der formentlig er brugt mursten fra mange små teglværker. I starten af 1850’erne, hvor fængslet blev opført, var der generelt meget stor variation i kvaliteten – dels på grund af tidens produktionsmetoder, og dels fordi produktionen foregik på mange små lokale teglværker i og omkring Horsens,” forklarer Lars Peter Salmonsen.

Tidlig involvering er en fordel for alle parter

Lars Peter Salmonsen er glad for at være inddraget tidligt i renoveringsprocessen, hvor hans arbejde skaber størst værdi.

”Det er klart en fordel for alle parter at inddrage eksperter til at vurdere om murstenene overhovedet kan genbruges. Vi kommer desværre også af og til ud til sager, hvor murstenene er genbrugt, men hvor de i stedet burde have været kasserede. Selvom det heldigvis er ret sjældent det sker, så er det en langt mere bekostelig affære for bygherre end at få murstenene vurderet inden de bygges ind i noget nyt,” understreger Lars Peter Salmonsen.

Nyt liv til de gamle mursten

I FÆNGSLET blev opgaven indledt med en besigtigelse af murværket. Her tog Lars Peter Salmonsen stikprøver for at afgøre, om der var anvendt flere kvaliteter. Efterfølgende blev prøverne sendt til laboratoriet for at vurdere holdbarheden.

Selvom undersøgelsen af stikprøverne viste, at der er stor variation i råmaterialerne, og dermed bekræfter formodningen om, at man har anvendt mursten fra flere teglværker, så viste analysen også – og her er vi tilbage til de overraskende resultater – at samtlige prøver udtaget både ind- og udvendigt var relativt højt brændte mursten med god frostfasthed.

”Det er faktisk lidt overraskende og ikke særlig tidstypisk, at man har valgt at bruge mursten af meget høj kvalitet, også på steder hvor det ikke var strengt nødvendigt. Det tyder på, at man har haft midlerne til kun at bruge de allerstærkeste byggematerialer, og det betaler sig virkelig her 170 år senere, for det er et særdeles godt udgangspunkt for genbrug og betyder, at murstenene er egnede til at få et nyt liv,” siger Lars Peter Salmonsen og slutter med en lidt mere nørdet fun fact.

”Jeg har ikke tidligere vurderet mursten fra et fængsel, men det var lidt finurligt, at opdage, at ydermurene i FÆNGSLET er muret med relativt svag kalkmørtel, hvilket var normen på daværende tidspunkt, og er et godt udgangspunkt for genbrug, fordi det gør murstenene lette at adskille og rengøre. Men inde i cellerne stødte vi på en uhyre stærk, cementrig puds, som var armeret med finmasket hønsetråd og kraftig ståltråd – så fængslet er tydeligvis bygget med tanke for, at det skal være vanskeligt at komme ud,” smiler Lars Peter Salmonsen.

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut