Folkemødedebat: Når det handler om, hvad der skal på din tallerken i 2030, så er det ikke ”et enten eller, men et både og” var budskabet i denne debat, hvor der også var bred enighed om, at plantebaserede fødevarer vil fylde langt mere i fremtiden, fordi disse fødevarer belaster klimaet mindre.

Landbrug- og fødevarebranchen halter efter andre brancher, når det handler om den grønne omstilling. Det skyldes ifølge flere i panelet, at det er et af de sværeste steder at gennemføre en grøn omstilling.

”Der er nemlig ikke – som i mange andre brancher – lavthængende frugter” sagde Anna Bak Jäpelt, bæredygtighedschef i Tænketanken Frej: ” Der findes teknologier, men de er dyre at implementere – og landmænd har en bundlinje, der skal gå op. Desuden er landbrugsskoler underfinansierede, og mange landmænd mangler viden. Der er hårdt brug for at opbygge en værdikæde inden for det plantebaserede landbrug, der sikrer en vej fra idé til marked”.

Udviklingen skal især drives af en efterspørgsel

Det er især efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer, der langt hen ad vejen skal drive udviklingen ”for landmanden skal kunne se en forretning i det”, sagde Per Larsen, landbrugs- og fødevareordfører for Det Konservative Folkeparti. ”De laver fx god og varieret mad i Snapstinget, som smager godt. Det er alletiders – for når det smager godt, så kommer udviklingen af sig selv – men der går mange år, før vi helt udfaser kødet”.

Når det handler om at booste efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer, kan offentlige køkkener med fordel gå forrest, sagde Ebbe Korsgaard, Landbrug & Fødevarer. ”Heldigvis ser vi, at landmændene er klar. Arla og Danish Crown har lanceret flere produkter, så de køber ind på denne dagsorden. Det hele vækster, men det går ikke så hurtigt, som mange ønsker”, sagde Ebbe Korsgaard.

Plantebaserede fødevarer spiller også godt sammen med de officielle kostråd, var budskabet fra Anna Bak Jäpelt. Så hvis flere følger dem, vil det også være med til at øge efterspørgslen.

Der er en bevægelse i gang

Sara Sande, chef for Direct Investment i EIFO ser også en positiv udvikling, hvor der trods alt sker meget, og hvor EIFO investerer mere i den grønne omstilling. ”Men omstilling tager tid og kræver risikovillig kapital. En investering i plantebaserede proteiner er en af de bedste klimainvesteringer, man kan foretage, og EIFO vil gerne være med på den rejse. Men ift. andre brancher, så er der inden for landbrug- og fødevareområdet tale om en anden type risiko – så der skal arbejdes med fondenes mindset”.

Teknologisk Institut ser også en stigende interesse for den grønne omstilling. Men omstillingen er kompleks, og derfor skal der mere innovation og udvikling til, inden udviklingen for alvor accelererer, sagde Juan Farré, adm. dir. på Teknologisk Institut og formand for GTS-foreningen. ”Vi ønsker som GTS-institut at understøtte den grønne omstilling, og derfor investerer vi massivt i laboratorier og testfaciliteter, hvor virksomheder kan udvikle fremtidens fødevarer. Juan Farre slog samtidig fast, at vi kan få gavn af sektorsamarbejder. ”Landbruget har tilgang til værdifulde sidestrømme. Det, du før smed ud fra produktionen, skal man forsøge at anvende og lave nye produkter ud af, og her kan industrien med fordel samarbejde med os som GTS-institut”.

Godkendelsesprocedurer spænder ben

En af de store udfordringer er godkendelsesprocedurer fra EU, hvor det kan tage op til syv år at få godkendelse til nye produkter. Der er derfor brug for en ”fast track vej”, hvis udviklingen ikke skal stoppes, var budskabet fra flere. ”Hvis vi har regulering, der er uhensigtsmæssig, vil jeg gerne se på det”, lovede Per Larsen.

”At minimere procestiden vil også gøre det nemmere at få investeringer. Det er en barriere, hvis det tager for lang tid at komme fra idé til marked”, fortalte Sara Sande.

Læs debatoplægget her