Hvis Danmark skal fastholde sin konkurrencekraft, kræver det langt bedre forbindelser mellem forskning og erhvervsliv. Sådan lyder budskabet fra Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen, i et debatindlæg i Science Report.

Af Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen

En af de mest ikoniske sange af Johnny Madsen er ”Æ kør over motorvejen”, og en af de motorveje har vi brug for i Danmark og Europa – nemlig innovationsmotorvejen.

For når det handler om at omsætte forskning til nye løsninger, får Danmark – og Europa – i dag baghjul af globale frontløbere som USA og Kina. Skal vi bevare vores konkurrencekraft og fortsat have råd til det samfund, vi ønsker, skal vi turde at sadle om.

Det er påpeget i Mario Draghi-rapporten og senest af Danmarks statsminister, da hun holdt tale ved overtagelsen af EU-formandskabet.

Derfor er det alletiders timing, at Uddannelses- og Forskningsministeriet netop nu barsler med en ny forsknings- og innovationsstrategi. Her er der brug for mod til at træffe nye valg.

Viden og forskning er vores bedste råstoffer i Danmark. Vi har verdensklasse forskning, og det skal vi fortsat have. Men vi kan ikke lukke vores øjne og krydse fingre for, at den på magisk vis flyder ud til virksomheder og bliver taget i brug.

Hvis vi gør det, brænder alt for meget dyrebar viden inden på universiteterne. Den skal i spil og implementeres i erhvervslivet.

Mange universiteter arbejder målrettet med at sætte forskningen i spil til gavn for samfundet. Men det er et voldsomt krav at stille, at de enkelte forskere skal vide, hvilke konkrete behov, virksomheder har. Ligesom det er et stort krav at stille til virksomheder, at de skal opsøge Pernille på gang 21, lokale 237 på et fakultet, når de har brug for hjælp.

Nye broer over ”dødens dal”

Det er en del af forklaringen på, at overgangen fra genial idé til markedsklar løsning – den såkaldte “dødens dal” – er en alvorlig udfordring. Sat på spidsen kan man betragte forskning som den ene ø og virksomheders behov for ny viden som den anden ø.

De to øer skal forbindes.

Det er en udfordring, som de syv danske GTS-institutter er sat i verden for at løse. Lad mig give tre eksempler.

Danmark er førende i forskning i biosolutions, og det er et stærkt udgangspunkt for at komme først med nye produkter og løsninger. Derfor er Teknologisk Institut ved at etablere Nordens største test-, demonstrations- og udviklingscenter for biosolutions. Her samles aktører på tværs af værdikæden, og virksomheder får unikke muligheder for at teste og modne nye produkter.

Et andet eksempel er et samarbejde mellem DTU, DFM og det franske firma Quandela. De udvikler i fællesskab nye lyskilder, der kan bruges i industrielle kvantecomputerplatforme. Målet er at gøre det muligt at gennemføre langt større kvanteberegninger end i dag til gavn for industrien.

Det sidste eksempel er en digital tvilling udviklet af DHI, som danske renseanlæg kan bruge til at reducere udledningen af den potente drivhusgas lattergas (N₂O) med op til 30 pct. Den digitale tvilling kombinerer avancerede procesmodeller og realtidsdata til at simulere driften af anlægget, og på den måde bygger den nye løsning bro mellem forskning og praksis i vandsektoren.

Heldigvis har vi en del succeshistorier i Danmark, men mange andre gode idéer dør undervejs, fordi virksomheder ikke har adgang til de rette miljøer, hvor de kan få hjælp til at teste, udvikle og modne nye løsninger til markedet.

Derfor bør den kommende strategi sætte gode rammer for forskning. Men den skal også have mod til at satse langt mere på initiativer, der gør det muligt at omsætte forskning til hverdagsløsninger.

Min opfordring til uddannelses- og forskningsministeren er derfor: Grib chancen for at blive den minister, der både styrker dansk forskning og samtidig får succes med at bygge bro over “dødens dal”. Kun sådan sikrer vi et stærkt og konkurrencedygtigt Danmark i fremtiden.

Debatindlægget blev brag i Science Report d. 12. august 2025