Der mangler fortsat en officiel europæisk teststandard til dokumentation af brandstop i ventilerede facader. Derfor har DBI nu formaliseret sin egen metode, der kan dokumentere, at brandstop effektivt forhindrer vertikal brandspredning som krævet i Bygningsreglementet (BR18).

Test og dokumentation efter danske krav

Producenter og bygherrer har længe savnet en teststandard til brandstop i ventilerede facader. Derfor formaliserer DBI nu sin egen metode, som åbner en vej for producenterne.

Den nye metode består både af en brandtest og efterfølgende dokumentation efter BR18 § 8.7b. Hvis brandtesten forløber tilfredsstillende, kan løsningen anvendes i alle brandklasser – uden at det kræver involvering af en brandklasse 3- eller 4-brandrådgiver.

“Metoden bygger på principperne fra de europæiske EN-brandstandarder, men er målrettet det danske krav i BR18 om at forhindre brandspredning i det ventilerede hulrum over bygningens brandsektionsafgrænsende etagedæk. På den måde kan vi hjælpe producenter med at dokumentere, at deres løsninger lever op til kravene – uden at byggeriet nødvendigvis skal op i brandklasse 3 eller 4,” siger Niklas Trøst Overgaard, ingeniør i DBI’s brandtestafdeling.

Tager højde for samspillet mellem komponenter

Mange brandstopløsninger på markedet er tidligere blevet testet ud fra standarder til massive konstruktioner, som ikke tager højde for ventilering, materialer og samspillet mellem komponenter. DBI’s metode tester derfor det samlede facadesystem – med regnskærm, brandstop, ophængning og bagplade – som det faktisk bliver opført i byggeriet.

Erfaringerne fra tidligere ad hoc-tests og projekter har bidraget til at færdigudvikle metoden, så dokumentationen fremover bliver mere systematisk og pålidelig.

Den nye metode er klar til brug og forventes fuldt formaliseret i slutningen af 2025, men DBI tilbyder allerede nu både brandtest og 8.7b-dokumentation til producenter og bygherrer.

Læs mere her

Foto: DBI

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.