Kontinuerlig vækst og en fordobling af omsætning eller bruttoresultat de seneste fire regnskabsår. Det er, hvad der kræves for at opnå titlen ’Børsen Gazelle 2019’. Den 10. december blev DBI Certification A/S kåret som Gazelle-virksomhed.

I 2013 oprettede DBI datterselskabet DBI Certification A/S og flyttede dermed alle certificeringsaktiviteter over i et selvstændigt selskab. Det skete bl.a. for at cementere selskabet som et Notified Body, der var adskilt fra DBI’s brandtestaktiviteter. Og siden da er det kun gået én vej – fremad. I 2019 kan DBI Certification og firmaets syv faste medarbejdere nu fremvise en omsætningsfremgang på pænt over 100 %, og det berettiger til den fornemme titel af ’Børsen Gazelle 2019’.

”Dokumentation og certifikater er i fremdrift i EU. Der kommer hele tiden ændringer af standarder, hvilket betyder, at produkter skal re-certificeres med henblik på fortsat CE-mærkning for at kunne markedsføres på det europæiske marked. Det giver gang i butikken”, forklarer Anders Frost-Jensen, der er direktør for DBI Certification A/S.

Nye certificeringsområder

Men en del af forklaringen på DBI Certifications succes er også, at der inden for de seneste år er kommet nye ydelser til – det gælder både certificering af brandrådgivere og certificering af gasforbrugende apparater. Herudover fylder også nogle af de oprindelige ydelser en del i ordrebogen – fx produktcertificering af branddøre og certificering af elektronik.

Og endelig har DBI Certification nogle fantastisk dygtige medarbejdere, som er super-dedikerede og utrolig gode til at levere den hurtige og smidige proces, som kunderne efterspørger.

Læs hele artiklen i Brand & Sikring her

 

Foto: DBI

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.