En stor etageejendom gik op i flammer, og 90 familier står nu uden tag over hovedet. Det er resultatet af weekendens voldsomme tagbrand i Vanløse. Nu skal brandårsagen og brandforløbet klarlægges, og her spiller et af landets GTS-institutter en væsentlig rolle.

”Det her må simpelthen ikke kunne ske”!

Så éntydig er meldingen fra DBI’s direktør, Ib Bertelsen, efter den heftige tagbrand, som startede i en etageejendom fredag d. 25. marts. Branden spredte sig med lynets hast til 15 opgange, da først flammerne havde fået fat i taget.

“Man kan til nød leve med, at det går ud over en eller to opgange. Men 15 opgange er helt uacceptabelt”, siger Ib Bertelsen, som siden branden er blevet kontaktet af en lang række medier for at give sit bud på brandårsagen og det eksplosive brandforløb.

Mangelfuld brandsikring

Ved en tagbrand afgrænses ilden normalt til en brandsektion, som typisk dækker over en til to opgange. Med denne brands voldsomme spredning er det ifølge Ib Bertelsen dog tydeligt, at brandvæggene ikke var i orden, og at der må være tale om byggetekniske fejl i bygningen fra 1938.

“Det tyder på, at man har lavet en ombygning eller renovering af taget på et tidspunkt. Hvis renoveringen ikke har fulgt reglerne, kan der være lavet byggetekniske fejl, som gør, at branden breder sig så hurtigt. Skulle jeg lede efter en forklaring på brandforløbet, ville jeg i hvert fald se på, hvordan tagrummet er opbygget”, siger Ib Bertelsen.

Han nævner, at man kan have valgt de forkerte materialer ved renoveringen, eller at der i forbindelse med de nye installationer er lavet en masse huller, som giver næring til branden.

brandsikretage.dk

Renovering og brandsikring af tage er ikke et nyt område for DBI. I samarbejde med F&P, Dansk Industri og GI lancerede DBI i 2015 vidensportalen brandsikretage.dk , som indeholder gratis informationsmateriale og gode råd om brandsikring af etageboligbyggeri, herunder vedligeholdelse, renovering og ombygning.

Læs hele artiklen på DBI’s hjemmeside

Foto: Brett Sayles, Pexels

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.