En moderne bil kørende på biometanol består den skrappeste biltest og forurener langt mindre end tilsvarende kørsel på benzin, i forhold til udledning af sundhedsskadelig NOX, kulilte og partikler.
En specielt optimeret Peugeot 108 fra 2020 på en blanding af 85 pct. biometanol og 15 pct. benzin viser sig at være mere miljøvenlig end selv de nyeste benzinbiler.
Bilen har netop bestået den skrappeste biltest (EURO 6-d RDE), som måler forureningen fra udstødningen på bilen.
”Det er lidt af en sensation, at en bil på 85 procent biometanol består de nyeste krav til emissioner – endda langt under grænseværdierne,” siger Kim Winther, seniorspecialist, Teknologisk Institut.
Biometanol udvundet af biogas og gylle
Testen er en del af Projektet Biometanol M85 på danske tankstationer, som er støttet af Energistyrelsens udviklingsprogram EUDP. I projektet skal 100 biler ud at køre på de danske veje på en brændstofblanding bestående af 85 pct. metanol og 15 pct. benzin. Metanolen er udvundet af biogas og gylle. Formålet med projektet er at afprøve kørsel i praksis på biometanol, som reducerer CO2 med 70 pct. fra den eksisterende bilpark.
Partikler, NOX og kulilte mere end 70 procent under grænseværdierne
Test af den optimerede Peugeot 108 er foretaget som akkrediteret Real Driving Emission test, under virkelig kørsel med måleudstyr tilsluttet udstødningen. Resultaterne er ikke til at tage fejl af ifølge Kim Winther.
NOX og kulilte-udledning ligger henholdsvis 87 pct. og 95 pct. lavere end grænseværdierne. Og partiklerne ligger 79 pct. under grænseværdierne. I princippet udvikler metanol ikke partikler, men den tilsatte benzin og smøreolie giver lidt. CO2 udledningen ligger på 123 g/km hvilket er udtryk for en god brændstoføkonomi.
Softwareændring nødvendig
Resultatet er opnået igennem ændringer i bilens styresoftware. Virksomheden 2M Teknik, som er en mekanikervirksomhed med speciale i motorstyring, har udført omprogrammeringen.
”Vi har ikke ændret noget fysisk på bilen, men udelukkende omprogrammeret softwaren i bilen til at køre optimalt på metanol,” forklarer Per Knudsen, indehaver 2M Teknik. Metanol er et kendt brændstof i motorsporten, men i projektet her er formålet ikke høj effekt, men stort fokus på emissionerne.
Testrapporten er nu på vej til myndighederne og håbet er ifølge de to projektdeltagere, at få en generel brugstilladelse til motoroptimeringen. Det er planen, at mindst 100 biler ruller ud med biometanol i tanken i begyndelsen af 2021.
Læs mere om projektet Biometanol M85 på danske tankstationer her
Du kan læse den fulde pressemeddelelse her
Foto: Colourbox
Seneste aktuelt
13. september 2024
En styrket europæisk konkurrenceevne kræver investering i innovation
13. september 2024
Konference: Kunstig intelligens i fødevareindustrien
11. september 2024
Ny guideline sætter skub i Power-to-X med fokus på sikkerhed
6. september 2024