Der er kommet mange nye teknologier, som skal lette hverdagen for både borgere og medarbejdere i ældreplejen. Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut har været med til at skubbe på udviklingen af nye teknologier ved at rådgive og skabe samarbejder mellem brugere og producenter.

I en tid, hvor antallet af ældre vokser, og behovet for pleje- og omsorgspersonale stiger, er det i stigende grad nødvendigt at overlade nogle af arbejdsopgaverne til de mange nye teknologisk hjælpemidler, der er kommet frem. Det giver mere tid til den personlige pleje og omsorg for den enkelte, og samtidig giver det mulighed for at skåne de ansatte for nogle af de mest nedslidende arbejdsopgaver.

Projekt med mange fordele

Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut har netop afsluttet et projekt, der tager udgangspunkt i teknologiske løsninger til plejesektoren. Projektet havde to overordnede mål – at forbedre arbejdsmiljøet og gøre arbejdsgangene mere effektive for medarbejderne og at skabe øget trivsel og værdighed for borgerne.

De nye teknologier, der er blevet afprøvet med succes, spænder vidt. Blandt teknologier, som personalet får gavn af, f.eks. til at udføre ensformige og nedslidende arbejdsopgaver, kan nævnes robotter til støvsugning, gulvvask, strygning og en robust og fleksibel personlift. Det er alle teknologier, der skåner medarbejderne for hårde og nedslidende opgaver, og dermed forbedrer arbejdsmiljøet og mindsker antallet af sygedage. Samtidig giver teknologierne mulighed for at bruge tiden bedre, så de menneskelige ressourcer kan bruges til omsorgsopgaver.

Borgerne har også glæde af de nye teknologier, der kan gøre borgerne mere selvhjulpne, så de for eksempel selv kan klare et toiletbesøg på det automatiske toilet, der selv kan skylle og tørre brugeren. Det er med til at øge borgernes selvstændighed og værdighed. Samtidig er der også udviklet sociale hjælpemidler som robotsælen Paro, der skal øge trygheden og trivslen hos de mere omsorgskrævende borgere, f.eks. ældre med demens.

Implementeringen af de nye teknologier skaber positive muligheder for at udvikle plejesektoren og giver mere tid til menneskelig omsorg og forbedret arbejdsglæde hos medarbejderne. Resultatet af projektet er ikke alene, at medarbejderne oplever færre nedslidningsskader, og at borgerne oplever et højere serviceniveau, men også en øget effektivisering. På længere sigt kan det også give store økonomiske fordele i form af lavere udgifter til sygdom og nedslidning og som følge af en højere effektivitet.

Bedre arbejdsforhold og besparelser

Der er massivt behov for at forbedre arbejdsforholdene i plejesektoren, og her kan nye teknologiske muligheder være en del af løsningen.

”Plejesektoren er et af de erhvervsområder, hvor flest slides ned, så det er enormt vigtigt at få forbedret arbejdsforholdene. Jeg ved, at kommunekasserne er slunkne mange steder, men det er alligevel meget vigtigt, at der findes ressourcer til eksempelvis ordentlige lifte. Og når liftene endelig bliver købt, skal de ansatte også lære at bruge dem, hvilket ikke altid sker”, siger Erik Lehm, der er formand for 1.000 plejecenterledere i organisationen LederForum.

Projektet med at indføre brugen af nye teknologier i plejesektoren er en del af den aktuelle debat om besparelser. Hvis brugen af ny teknologi kan skabe forbedringer for både medarbejdere i plejesektoren, borgerens oplevelse af servicen, og samtidig skabe økonomiske besparelser for kommunen i form af færre sygedage og frigjorte hænder, vinder alle.

Projektet skabte nye projekter

Projektet, som Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut netop har afsluttet, har også givet mange gode erfaringer, der kan være gavnlige – både i arbejdet med at udvikle nye teknologier i ældreplejen fremover, men også i andre dele af velfærdssamfundet. For eksempel skabte projektet grobund for et nyt projekt, som skal indføre en ny taleteknologi. Omkring hver tredje medarbejder i hjemmeplejen har så svært ved at skrive, at det daglige dokumentationsarbejde er en vanskelig udfordring.

Taleteknologien hjælper medarbejderne i det daglige arbejde ved at give dem mulighed for at tale oplysninger ind i omsorgssystemet. Bagefter omsætter computerprogrammet de talte ord til tekst.
På den måde inddrager projektet nye leverandører og samarbejdspartnere, og den opbyggede viden fra projektet udbygges og genbruges. Nogle teknologier har været lettere at indføre end andre, men alle teknologier har haft fokus på at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne, øge effektiviteten på arbejdspladsen og nedsætte behovet for hjælp og på den måde øge værdigheden for borgerne.

Inddragelse af alle parter

Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut har i projektet fungeret som proceskonsulenter og som bindeled mellem brugerne af teknologien og leverandører. Det kan være en stor udfordring at få samlet erfaringer og meninger fra alle parter og at kortlægge, hvilke behov nye teknologier egentlig kan opfylde.

Som en del af kortlægningsarbejdet sørgede Center for Arbejdsliv for, at alle – både medarbejdere, borgere og producenter af teknologien – blev hørt. Også de ældre borgeres pårørende blev inddraget i processen for at imødekomme utryghed og undgå modstand mod robotteknologien. Målet med at inddrage alle parter i processen var at sikre, at de nye teknologiske løsninger fik stor opbakning og tilgodeså alle behov.

Fokus gav sidegevinster

I løbet af projektet blev der også lavet en analyse af, hvilke behov der i fremtiden vil blive stillet til medarbejdere, serviceniveau og teknologi.

Charlotte Færch Lotz fra Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut udtaler:

”Der er et stort behov for optimering af arbejdsmiljø og arbejdsgange på de danske plejecentre. Problemer opstår imidlertid ofte i screening af mulige hjælpende teknologier og i implementeringen, da der er tale om store forandringer for personale og beboere. Der er derfor brug for vejledning til udvælgelsen og til, hvordan de nye teknologier skal bruges på den enkelte arbejdsplads, og det er her, Teknologisk Institut særligt bidrager”.

Center for Arbejdsliv fokuserer på tre mål i deres arbejde – kvalitet i ydelsen, effektivisering og forbedring af arbejdsmiljø. I projektet med indførelsen af ny teknologi i plejesektoren var medarbejderen i fokus, og formålet var at sikre en højere trivsel på arbejdspladserne. Men projektet medførte flere sidegevinster som et mere effektivt tidsforbrug, mindre slid, mere tid og øget livskvalitet til borgerne.

Samarbejde skabte mere udvikling

Mange idéer til udvikling og forbedring af ny teknologi i plejesektoren kommer fra personalet eller borgerne selv. De kommer ofte med idéer til, hvordan teknologien kan blive endnu bedre, fordi de er vant til at bruge den i deres hverdag. Center for Arbejdsliv har derfor givet erfaringer fra brugerne videre til producenter af teknologi, for at gøre det muligt at forbedre og videreudvikle produkterne. Samarbejdet mellem bruger og producent danner grundlag for en videre udvikling til gavn for producenter, borgere og ansatte i plejesektoren.

Center for Arbejdsliv har samtidig flere gange hjulpet leverandørerne af teknologi til at udfylde rollen som leverandør til det offentlige og med at sikre, at de lever op til lovgivningsmæssige krav. Projektet har på denne måde haft betydning for flere aspekter af den nuværende og kommende udvikling af hjælpemiddelteknologier.

Fakta

• Fem forskellige plejecentre har deltaget i projektet, og i alt 11 forskellige teknologier er blevet prøvet af i løbet af en 15 måneders periode fra januar 2009 til marts 2010. I alt 3 kommuner, Roskilde, Esbjerg og Frederikssund deltog i projektet.
• På Teknologisk Institut har Center for Arbejdsliv inddraget Center for Robotteknologi i projektet. Deres rolle har været at deltage i udvælgelsen af relevante teknologier.
• TI’s kompetencer inden for robot- og velfærdsteknologi danner grundlag for samarbejde med kommuner, sygehuse, tekniske udviklingsvirksomheder og plejecentre. TI samarbejder desuden med interessenter som Ældre Sagen, Hjælpemiddelinstituttet og en lang række brancheorganisationer.
• Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden, der har til formål at støtte projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning.