I foråret 2017 fik virksomheden SKOV et automationstjek fra seniorkonsulent Karsten Ahrentsen fra Teknologisk Institut. Halvandet år senere har ventilationsvirksomheden implementeret to robotter ud fra anbefalingerne.

I Glyngøre udenfor Skive i det nordvestjyske har den markedsførende virksomhed SKOV A/S hovedsæde. Her bliver der produceret ventilationsanlæg til svine- og kyllingefarme, som skal være med til at sikre et sundt klima for dyrene.

I dag er virksomhedens produktion endnu mere automatiseret, end den var for to år siden, og det skyldes blandt andet et automationstjek fra Teknologisk Institut.

Det var på et kursus hos Teknologisk Institut, at Frank Hjøllund Jensen og Børge Munch Larsen, der er henholdsvis produktionsteknisk chef og produktionschef hos SKOV, blev inspireret til at få udført et automationstjek.

– Vi ville gerne have hjælp fra Teknologisk Institut til at vælge til på automationspaletten. Vi havde selv en masse idéer, hvor vi var usikre på, om de gav den rigtige tilbagebetaling, og vi havde selv svært ved at argumentere overfor ledelsen, fordi vi ikke har den samme uvildighed, som vi kunne opnå ved at få Teknologisk Institut ind over, siger Børge Munch Larsen.

Et automationstjek er et test- og konsulentprogram, som Teknologisk Institut tilbyder som bistand til at vurdere danske produktionsvirksomheders konkrete potentiale for automation.

Læs mere og se en video med casen her

Foto: Teknologisk Institut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.