I en ny guide om cybersikkerhed hjælper Alexandra Instituttet, FORCE Technology og Dansk Standard de danske SMV´er med, hvordan de udarbejder en cybersikkerhedsstrategi, der forholder sig til de nye lovkrav på området. Du har nu mulighed for at deltage, når guiden lanceres på et webinar d. 10. december.
Vi har opbygget et komplekst og sammenflettet digitalt samfund, der indeholder iboende sårbarheder. Hvis blot én del af systemet svigter på grund af et cyberangreb eller en uventet hændelse, kan konsekvenserne hurtigt sprede sig langt ud over den enkelte berørte virksomhed. Derfor stilles der også fra EU lovkrav på cyberområdet, herunder Cyber Resilience Act og NIS2-direktivet.
Alexandra Instituttet, Force Technology og Dansk Standard har derfor udarbejdet en guide, der skal bidrage til at klæde danske SMV’er på til at håndtere de lovkrav, der kommer fra EU i forhold til cyber- og informationssikkerhed.
En guide til de danske SMV´er
Guiden henvender sig til små og mellemstore virksomheder, som har behov for en klar oversigt over de vigtigste lovkrav inden for cybersikkerhed, særligt i relation til Cyber Resilience Act og NIS2-direktivet. Formålet med guiden er at inspirere danske SMV’er og udstyre dem med nyttige værktøjer til at påbegynde udviklingen af en cybersikkerhedsstrategi. En sådan strategi sikrer, at virksomheden proaktivt forholder sig til de kommende lovkrav. Guiden præsenterer lovkravene ved hjælp af tre konkrete eksempler fra virksomheders virkelighed.
Deltag i webinaret og få
- Kendskab til indholdet i den nye guide for SMV’er i forhold til EU’s cybersikkerhedskrav.
- Hjælp til at vurdere, om de kommende lovkrav er relevante for jeres virksomhed.
- Forståelse for, hvorfor der er behov for at arbejde systematiseret med de kommende cybersikkerhedskrav.
- Viden om, hvordan guiden kan hjælpe dig i gang.
- Indblik i, hvilken værdi det giver at tage afsæt i standarder i sit arbejde med cyber- og informationssikkerhed.
Information
Tid: D. 10. december, kl. 13:00 – 14:00
Sted: Online
Pris: Gratis deltagelse ved tilmelding
Webinaret afholdes Dansk Standard i samarbejde med FORCE Technology og Alexandra Instituttet. Læs mere og tilmeld dig her.
Foto: Alexandra Instituttet
Seneste aktuelt
20. november 2024
Afgørende fokus på brandsikkerhed ved renovering og varmt arbejde
20. november 2024
Kan AI erstatte den manuelle screening af 10.000 gamle kort?
20. november 2024
Kan kunstig intelligens hjælpe ATP’s sagsbehandlere?
15. november 2024