Solcellepaneler monteret på flade tage kan give brandspredning i mellemrummet mellem tag og panel. Jens Steemann Kristensen, der er Research Consultant ved et GTS-institut, har skrevet ph.d.-afhandling om problematikken.

Den europæiske afhængighed af russisk gas har fået EU til at se lyset. Som en del af strategien REPowerEU skal der være etableret 320 GW (gigawatt) ny solenergi senest i 2025, hvilket er mere end det dobbelte af i dag, og næsten 600 GW senest i 2030.

En stor andel af de GW skal etableres på tage på kommercielle og offentlige bygninger. Ja, faktisk er det et EU-krav, at alle offentlige bygninger med et egnet tag over 250 m2 skal have solcellepaneler senest i 2027.

Problemet er bare, at solcellepaneler monteret på de flade tage, som kommercielle og offentlige bygninger typisk har, skaber en risiko for brandspredning, som ikke eksisterer uden solcellepanelerne.

”Med udgangspunkt i de nuværende testmetoder er en tagkonstruktion uden solcellepaneler designet, så den ikke kan forårsage spredning af brand. Når der installeres solcellepaneler på taget, skabes der imidlertid et hulrum mellem den eksisterende tagkonstruktion og bagsiden af solcellepanelerne, så brandspredning muliggøres i tilfælde af antændelse. Dermed kan branden sprede sig via taget og tilsidesætte fundamentale krav til brandsikkerhed i byggeriet”, forklarer Jens Steemann Kristensen, som er Research Consultant hos DBI og har skrevet ph.d.-afhandling om problematikken på The University of Edinburgh.

Brandspredning på tværs af brandsektioner

Som udgangspunkt er det ikke solcellepanelerne, der antændes og fører til brandspredningen, fordi de som regel har det termisk stabile fluoropolymer på bagsiden. Derimod afbøjer bagsiden flammerne og øger dermed varmestrålingen til tagkonstruktionen, som kan frigive en kritisk koncentration af brandbare pyrolysegasser, som kan forårsage brandspredning. Noget, som Jens Steemann Kristensen har dokumenteret i adskillige brandtests, ligesom der også er talrige eksempler på det i udlandet.

”Sammen med et malaysisk team har jeg beregnet, at der opstår 29 brande – små såvel som store – pr. gigawatt kapacitet. 67 pct. af brandene er relateret til komponenter i solcellepanelerne, og 33 pct. er relateret til eksterne antændelseskilder”, fortæller Jens Steemann Kristensen og nævner, at beregningen kun er baseret på en særdeles begrænset mængde data, hvorfor beregningerne betragtes som det bedst mulige forsøg på at kvantificere problematikken.

Ingen testmetoder

På baggrund af EU’s strategi for mere solenergi ser medlemslandene – herunder Danmark – således ind i en fremtid med potentielt flere tagbrande pga. solcelleanlæg. Så hvad er løsningen? Jens Steemann Kristensen opremser en række mulige tiltag: Større afstand mellem tag og solcellepaneler, bedre brandsikring af tagkonstruktionen, brandbælter mellem solcelleøerne, øget uddannelseskrav til montører af solcelleanlæg, etc. Men i dansk regi appellerer han først og fremmest til, at Bolig- og Planstyrelsen kommer på banen.

”De nuværende testmetoder tager ikke højde for, hvordan installationen af bygningspåmonterede solceller – Building Applied Photovoltaics, BAPV – påvirker branddynamikken på store tagkonstruktioner, da solcellepanelerne ikke betragtes som en del af bygningen, men snarere en add-on-teknologi”, siger Jens Steemann Kristensen og fortsætter:

”Der er nok nogle brandrådgivere, som kender til problematikken, men de kan vide nok så meget. Hvis ikke der er krav fra myndighedernes side, og byggeriet er i overensstemmelse med gældende lovgivning, er spørgsmålet, hvor stor interesse bygherre har i at gøre noget ved det”.

Læs hele artiklen på DBI’s hjemmeside

Foto: DBI