På vegne af Fødevarestyrelsen har Teknologisk Institut kortlagt løsninger til reduktion af sukker, fedt og salt i fødevarer og forbrugernes holdning til disse. Rapportens konklusioner offentliggøres d. 21. januar 2021.
En ny kortlægning viser, at danske ingrediensvirksomheder har eksisterende løsninger til fødevarer med reduceret sukker-, fedt-, og saltindhold, og at forbrugerne har en god viden om ingrediensernes funktionalitet. Det er efterspørgslen, som skal sætte skub i innovationen.
”Det er positivt, at der nu foreligger en ny kortlægning, som vi offentliggør den 21. januar. Vi ser frem til, at samarbejdet styrkes mellem ingrediensbranchen og fødevarevirksomheder hen imod flere fødevarer med mindre sukker, fedt og salt,” siger projektleder Tanne Severin Holm fra Fødevarestyrelsen.
Kundetilpassede løsninger
Kortlægningen konkluderer, at danske ingrediensvirksomheder har løsninger til fremstilling af sundere fødevarer. Flere af dem er specialtilpassede løsninger.
Reduceret fedt, salt eller sukker betyder dog ofte, at fødevareproducenterne skal acceptere fx en ændring i smag og konsistens, kortere holdbarhed eller forøget pris af fødevaren. Derfor er det vigtigt, at efterspørgslen på sunde fødevarer øges.
”Vil man lykkes på dette marked, bør man som fødevareproducent arbejde systematisk med recepterne og de tilpassede ingrediensløsninger,” anbefaler sektionsleder Eva-Marie Lange, Teknologisk Institut.
Skal ligne det man kender
Undersøgelsen viser bl.a., at omkring halvdelen af danskerne læser ingredienslisten, når de køber fødevarer. Samtidig er der en tendens til, at det ikke er tilsætningsstofferne, forbrugerne er utilfredse med, når de bliver spurgt ind til ingredienslister. Det vigtigste for forbrugerne er, at fødevarer med et reduceret indhold af sukker, fedt og salt minder om det, de kender på smag og konsistens.
Forbrugerne har god forståelse for, at tilsætningsstoffer bruges til at forlænge holdbarhed, forbedre smagen og gøre varen billigere. Mange frygter dog stadig, at tilsætningsstoffer kan være til skade for deres helbred til trods for, at alle tilladte tilsætningsstoffer i produkter på det danske marked er godkendt af EU og de danske myndigheder.
Du kan læse den fulde artikel her
Foto: Teknologisk Institut
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
30. oktober 2024