Teknologier til minimering af materialeforbrug. Grønne vandløsninger. Genanvendelse i byggeriet. Indtil d. 29. maj kan du give dit input til, hvilke indsatsområder GTS-institutterne skal arbejde med i perioden 2021-2024.
Uddannelses- og forskningsministeriet investerer hvert år ca. 300 mio. kr. i de syv GTS-institutter. Formålet er at opbygge en teknologisk kapacitet i Danmark, der understøtter innovation, vækst og grønne løsninger. Men hvilke indsatsområder skal Uddannelses – og forskningsministeriet investere i? Det vil ministeriet gerne indgå i en dialog om.
Derfor har GTS-institutterne på bedreinnovation.dk lagt 49 forslag til indsatsområder åbent frem, så virksomheder, offentlige myndigheder, private og andre kan bidrage med deres idéer.
Mange har allerede valgt at deltage i debatten om, hvilke teknologier og services GTS-institutterne skal udvikle til de danske virksomheder, og din mening har betydning. Når det senere skal besluttes, hvilke indsatsområder, GTS-institutterne skal arbejde videre med, så vil der blive kigget på de indkomne idéer og kommentarer.
GTS-forslagene til indsatsområder spænder vidt, og dækker bl.a. digitale løsninger, genanvendelse i byggebranchen og et fokus på minimeret materialeforbrug.
Husk at dit input gør en forskel!
Læs mere og se alle forslagene til indsatsområder på bedreinnovation.dk
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024