Gennem lang tid har fokus i svømmehaller primært været på vandkvaliteten, men nogle svømmehaller – både nybyggede og ældre haller – oplever også at have udfordringer med luftkvaliteten.

Af Christine Vodsgaard Larsen

Det er kendt viden i svømmebadsbranchen, at der afgasser klorbiprodukter fra vandet og at mængden af disse både afhænger af, hvor grundigt de badende vasker sig samt effektiviteten af vandbehandlingen.

På Teknologisk Institut arbejder en række specialister med luftkvalitet i svømmebade for at forbedre forholdene for både badegæster og personale. På baggrund af det arbejde er der kommet spændende viden frem, som fastslår, at en god vandbehandling danner grundlag for at kunne have god luftkvalitet i svømmehallen.

Fokus på luftkvalitet

Nadja Lyng fra Teknologisk Institut er indeklimaspecialist og arbejder på Byens Bygninger, som er et såkaldt resultatkontraktprojekt, hvor der blandt andet stilles skarpt på netop luftkvaliteten i svømmehaller.

”Vi har valgt at undersøge udfordringerne med luftkvaliteten i svømmehaller, da dårlig luftkvalitet kan give gener som øjen-, hud-, næse- og halsirritation. Nogle af de stoffer som afgasser til luften, er THM (trihalomethaner) og trikloraminer, som dannes som biprodukt, når klor reagerer med fx urin, spyt, sved, hud, hår, makeup, lotion, mm., hvilket badegæster afgiver til vandet – også selvom de foretager en grundig afvaskning”, siger Nadja Lynge.

Sammenhæng mellem vandkvalitet og luftkvalitet

Kim Feldfoss, der er specialist i svømmebadsteknologi på Teknologisk Institut, har arbejdet med sammenhængen mellem vandkvalitet og luftkvalitet.

”Ved en dårlig vandkvalitet, ser vi normalt også en dårlig luftkvalitet. Når der dannes mange klorbiprodukter i badevandet, fx på grund af dårlig vandbehandling eller utilstrækkelig afvaskning af badegæsterne inden de hopper i vandet, vil fordampningen fra bassinvandet overføre flere klorbiprodukter til indeluften”, forklarer Kim Feldfoss.

Projektet har desuden vist, at selvom et svømmebad har et godt vandbehandlingsanlæg og god vandkvalitet, så er det ikke en garanti for, at der også er en god luftkvalitet. En af årsagerne kan være selve udformningen af ventilationssystemet. Er denne ikke korrekt, kan der være områder, hvor ventilationen bliver utilstrækkelig.

”Det er vigtigt at have styr på både vandbehandlingssystemet og ventilationssystemet, herunder udformningen. Med styr på begge dele opnås både en god luftkvalitet og en god vandkvalitet, samtidig med, at der tages hensyn til energiforbrug og bygningsvedligeholdelse”, slutter Kim Feldfoss.

Arbejdet fortsætter i 2020 – vil du vide mere?

Teknologisk Institut vil i 2020 arbejde videre med netop sammenhængen mellem vandkvalitet og luftkvalitet. Har du lyst til at høre mere om projektet, så tilmeld dig gerne Svømmebadsteknologis nyhedsbrev eller kontakt Nadja Lynge, nal@teknologisk.dk, 7220 1219 eller Kim Feldfoss, kfe@teknologisk.dk, 7220 3186.

Aktiviteten er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Foto: Teknologisk Institut