Indeklimaforbedringer i kontorbyggerier kan på en og samme tid sænke udgifterne til opvarmning og øge medarbejdernes tilfredshed og produktivitet. Det viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut.
Energirenoveringer af kontorbyggerier kan ikke kun nedsænke fremtidige udgifter til opvarmning. Det forbedrede indeklima efter renovering kan også gøre medarbejderne mere tilfredse og i sidste ende mere produktive. Det viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut.
– Resultaterne understreger behovet for at medtage medarbejdernes præstation i beregningerne, når en kontorbygning skal energioptimeres til moderne standard. Et er, at man sparer penge på udgifterne til energi. Men vigtigere er den øgede rentabilitet, som øget medarbejdertilfredshed og derved øget produktivitet. Her bekræfter resultaterne, at energirenovering kan betale sig – både for arbejdsgiverne, men også udlejerne af kontorbyggerier, siger projektlederen, civilingeniør Kasper Furu Nielsen, Teknologisk Institut.
Skal medtages i business-casen
Formålet med undersøgelsen var at vise hvorfor indeklima skal medtages i business-casen, og ikke blot besparelsen på energi, hvor udgiften som oftest kun udgør ca. fem procent, mens omtrent 80 procent af de samlede udgifter går til medarbejderlønninger.
I undersøgelsen har man gennemført laboratorieforsøg i Energy Flex Office på Teknologisk Institut og over en periode på seks måneder moniteret indeklimaet i to kontorbygninger med typisk indretning svarende til renoveringsstanden –en ældre bygning samt en nyrenoveret bygning.
Præstationerne stiger
Både via målinger af konkret indeklimakvalitet og løbede spørgeskemaundersøgelser af medarbejdernes oplevelse af indeklimaet, viser, at jo bedre indeklimaet opleves af medarbejderne, jo mere stiger præstationen.
Undersøgelsen er lavet af Teknologisk Institut i samarbejde med DTU og DEAS og med støtte fra ELFORSK.
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024