Verdens første automatiske pode-robot er udviklet af danske Lifeline Robotics. Vejen til at få godkendt sundhedsløsningen er lang, men i et MADE demonstrationsprojekt har FORCE Technology lagt grundstenene.

Det skal være slut med falske positive COVID-19-resultater.

Målet for den odenseanske startup Lifeline Robotics er klart. Virksomheden vil bidrage med viden og erfaring for at få bugt med pandemien, og ideen om en robot til at udføre automatiske halspodninger opstod hurtigt.

Et hold forskere fik på bare fire uger udviklet en færdig prototype, der både kan forberede en test og foretage selve podningen, så den blot skal indleveres til laboratoriet.

Mens verdens første pode-robot hurtigt blev udviklet, så er det anderledes langsommeligt at få styr på alle regulativer og dermed få godkendt robotten som medicinsk udstyr.

Derfor søgte Lifeline Robotics hjælp i et MADE demonstrationsprojekt, hvor FORCE Technology introducerede dem til de væsentligste standarder på området, og hjalp startuppen med at lægge grundstenene til deres fremtidige kvalitetsstyringssystem.

Alle standarder skal overholdes

Når virksomheder arbejder med medicinsk udstyr, skal de følge reglerne i EU´s MDR – Medical Devices Regulation”, fortæller Morten Kjær Johansen, senior specialist fra FORCE Technology, og han fortsætter:

”Det kræver, at virksomheden, inden den går i gang med at producere selve udstyret, opbygger et kvalitetsstyringssystem, som understøtter virksomhedens processer, herunder risikostyring, så alle standarder på området bliver overholdt.”

Sparringen fra eksperterne har været meget gavnlig for startuppen:

”MADE demonstrationsprojektet har klædt os på til at træde ind i en verden af medicinsk udstyr, og det har ligesom været startskuddet til at blive en virksomhed, der kan komme i gang med at udvikle medicinsk udstyr,” siger Andreas Holmetoft Lyder, Technical Product Owner hos Lifeline Robotics.

Læs hele casen her

Foto: FORCE Technology

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.