Genair8 udvikler AI-løsninger, der analyserer store sundhedsdatasæt som en del af en forebyggende indsats mod mistrivsel blandt børn og unge. For at sikre både effektivitet og datasikkerhed har virksomheden samarbejdet med Alexandra Instituttet gennem AI-Boost.

Genair8 laver AI-løsninger, der forbedrer kvaliteten af opsporende og forebyggende indsatser i forbindelse med mistrivsel blandt børn og unge ved at analysere store sundhedsdatasæt. For at kunne håndtere disse hyperfølsomme oplysninger har virksomheden behov for, at deres AI-arkitektur er fuldstændig sikker og velfunderet.

“Det, der fik os til at deltage i AI-Boost, var ønsket om at få sparring med eksperter, der har dyb indsigt og specialviden inden for AI,” udtaler Martin Lundkvist, der er CEO og grundlægger af Genair8. ”Vi gik målrettet efter at få adgang til Alexandra Instituttets kompetencer, og det har vi opnået. Det har været rigtig godt.”

Udvikling og opbygning af kompetencer

AI-Boost-forløbet har ifølge Martin Lundkvist været en værdifuld læringsproces.

“Vi har været utrolig glade for samarbejdet med Alexandra Instituttet. Deres imødekommenhed og ekspertise på forskellige områder har været berigende.” Han fremhæver særligt de metodikker, eksperterne har introduceret, som noget de vil tage med sig fremover.

Undervejs i forløbet opdagede Genair8, at de havde brug for yderligere afklaring: “Nogle gange ved man simpelthen ikke, hvad man ikke ved, før man kaster sig ud i det. I løbet af AI-Boost-processen opdagede vi, at vi havde brug for at blive skarpere på bestemte områder, og det har samarbejdet hjulpet os med.”

Forløbet har desuden bidraget til, at Genair8 har opbygget nye kompetencer internt: “Vi har fået nye kompetencer på teamet, herunder folk med ekspertise i risikoanalyser, databehandleraftaler, AI Act og forordninger.” Denne kompetenceudvidelse har sat virksomheden i en stærkere position for fremtiden.

”Afgørende for os”

Martin Lundkvist ser nu frem til at accelerere deres udvikling og fortsætte arbejdet med at sikre compliance, i takt med at AI Act nærmer sig vedtagelse. “Vi er blevet mere kompetente som team og har indset nødvendigheden af at være skarpe på AI Act, risikovurdering og konsekvensanalyse,” forklarer han.

Han fremhæver, at samarbejdet med AI-konsulenterne har været en positiv oplevelse, som har gjort Genair8 bedre rustet til deres fremtidige udfordringer. Forløbet har ikke blot givet ny viden, men også skabt grobund for yderligere vækst og udvikling for AI-startupvirksomheden.

Martin Lundkvist oplevede desuden, at ansøgningen var ukompliceret, og at forløbet skabte stor værdi.

”Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Hovedstaden og Alexandra Instituttet har været en stor hjælp. De forstår, hvad det drejer sig om: Hvis éns idé har substans, får man hjælp. Det har været afgørende for os.”

Læs mere om samarbejdet og AI-Boost her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.