Undgå fugt i lette facader

Fugt- og skimmelsvamp er stadig en udfordring for byggebranchen. Teknologisk Institut opfordrer til, at man supplerer de simple fugtberegninger med detaljerede beregninger af fugt- og temperaturforhold i konstruktionen, hvis man vil undgå fugtproblemer på grund af fugtophobninger eller indbygget byggefugt.

Af Christine Vodsgaard Larsen

Det skulle være så godt, og så er det bare noget skidt. En sætning der desværre stadig er yderst relevant i dagens byggebranche, hvor fugtskader i både nybyggeri og renoveringer udfordrer.

Ifølge Lies Vanhoutteghem, specialist fra Teknologisk Institut, er det muligt at undgå fugtskader, men det kræver, at man i visse tilfælde anvender detaljerede dynamiske fugtsimuleringer – også kaldet hygrotermiske simuleringer, og ikke nøjes med simple stationære beregninger baseret på fx Glasers metode.

”Fugtskader, som opstår på grund af fugtophobning eller indbygget byggefugt, kan have forskellige årsager. Vi ser mange eksempler, hvor man med fordel kunne have anvendt hygrotermiske simuleringer, som viser for hver time hvordan fugtfordelingen ændrer sig i en konstruktion. Med simple beregninger får man ganske enkelt ikke et komplet billede af de fugtudfordringer der findes”, forklarer Lies Vanhoutteghem.

Vær opmærksom på lette facader

Et af de områder, hvor der kan opstå problemer, er ved brug af lette facader.

”Lette facader er en fugtteknisk god løsning, når de er projekteret hensigtsmæssigt. Desværre ser vi ofte problemer med løsninger der ellers fungerer. Problemerne kan skyldes, at der er anvendt et nyt materiale, at samlingsdetaljerne ikke er udarbejdet godt nok, eller at nogle grundregler simpelthen ikke bliver overholdt. Det kan være i forholdet mellem diffusionsmodstand af materialerne på den varme side af konstruktionen versus på den kolde side”, forklarer Lies Vanhoutteghem.

Hun understreger, at også håndtering, fx levering af materialerne på byggepladsen, har stor indflydelse på fugtforholdene i konstruktionen. Der skal fx tages hensyn til hvor meget, eller hvor lang tid, vindspærren bliver udsæt for regn og UV-lys under opførelse af byggeriet for at kunne vælge et hensynsmæssigt vindspærremateriale og en hensigtsmæssig konstruktionsopbygning. Samtidig er det vigtigt at indregne tilstrækkelig udtørringstid for de forskellige materialer, for at undgå indbygget byggefugt, og dermed risiko for fugtskader.

Her kan det gå galt

Som konkret eksempel, nævner Lies Vanhoutteghem et eksempel, hvor der blev konstateret skimmelvækst i en let facadekonstruktion på lægterne og bagsiden af en træplade med påmonteret vindspærredug.

”Opbygningen bestod af en bagvæg af porebeton, 250mm isolering, træplade, vindspærre (dug), ventileret hulrum og lodret bræddebeklædning. Bredde af hulrum samt afstand mellem lodret beklædning fulgte alle grundreglerne. Men fordi der blev brugt en træplade bag vindspærren, i kombination med en bagvæg af porebeton, blev den samlede vanddampdiffusionsmodstand af materialerne på den kolde side af konstruktionen højere end den på den varme side – hvilket er omvendt af anbefalingerne”, siger Lies Vanhoutteghem.

Hun forklarer, at simple beregninger baseret på Glasers metode ikke havde vist risiko for kondensdannelse – og dermed risiko for skimmelvækst. Det skyldes, at disse tager udgangspunkt i en stationær beregning af risiko for kondensdannelse, baseret på månedsgennemsnitlige temperaturer og relative fugtigheder. Dermed medtager de simple beregninger ikke indflydelse af sol- og regn påvirkning. Der bliver samtidig ikke taget hensyn til materialernes fugtindhold og håndtering af opfugtning, fx gennem kappilarsugning.

Materialernes fugtindhold, og hvordan de optager/afgiver fugt, er især vigtig for at undgå fugtskader gennem fugtophobning eller indbygget byggefugt, og planlægge tilstrækkelige udtørringstider. Porebeton bliver ofte leveret meget vådt på byggepladsen. Når konstruktionen ikke er projekteret til at kunne tørre ud, så er der høj risiko for skimmelvækst.

”Vores efterfølgende detaljerede simuleringer viste netop høj risiko for skimmelvækst på lægterne og bagsiden af træpladen. Og dermed er pointen, at man kunne have undgået fugt- og skimmelproblemerne ved at lave en hygrotermisk simulering allerede i projekteringsfasen, både med henblik på materialevalg og konstruktionsopbygning og i forhold til planlægning af udtørringstider”, slutter Lies Vanhoutteghem.

Om resultaterne

Resultaterne er udarbejdet i udviklingsprojektet ”Byens Bygninger”, finansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, hvor Teknologisk Institut har arbejdet med at kortlægge problemer og dertilhørende muligheder for at undgå fugt i lette facader ved netop at anvende simuleringer. Kortlægningen og undersøgelsen af muligheder peger på, at virksomhederne kan undgå fugtproblemer ved at foretage detaljerede hygrotermiske simuleringer allerede i designfasen.

Vil du vide mere? Kontakt: Lies Vanhoutteghem, liva@teknologisk.dk, 7220 2226

 

Foto: Teknologisk Institut