78 mennesker mistede livet under en hotelbrand i Tyrkiet i januar, angiveligt som følge af alvorlige fejl og mangler i hotellets brandsikkerhed. En ekspert fra DBI gør os nu klogere på, om en lignende tragedie kunne ske i Danmark, og hvordan et hotel af samme størrelse bør være brandsikret i henhold til dansk lovgivning.

Den 21. januar 2025 udbrød der brand på skisportshotellet Grand Kartal Hotel i Tyrkiet. Tragedien kostede 78 mennesker livet og sårede mere end 50, angiveligt som følge af alvorlige fejl i hotellets brandsikkerhed. Men kunne det samme ske i Danmark? Brian Vestergård Jensen, markedschef for byggeri hos DBI, forklarer, hvordan danske hoteller i samme størrelse bør være brandsikret ifølge dansk lovgivning – og hvilke kritiske områder der skal være i fokus for at sikre hotelgæsters sikkerhed:

7 dødssynder i hotellers brandsikkerhed

Læs her Brian Vestergård Jensens betragtninger om de 7 dødssynder i hotellers brandsikkerhed, hvor han forholder erfaringer fra Tyrkiet til den danske lovgivning:

1. Ingen varsling

Ifølge overlevende gæster lød der ingen brandvarsling, som advarede hotelgæsterne om branden. Om hotellet har haft brandalarmanlæg og varslingsanlæg – og disse bare ikke har fungeret – fremgår ikke af omtalen af branden. Et dansk hotel med mere end 10 værelser vil – med mindre alle værelserne er i stueplan og har direkte adgang til terræn i det fri – have både automatisk brandalarmanlæg (ABA) og varslingsanlæg. Desuden er der krav om en årlig akkrediteret inspektion af anlæggene for at sikre, at de fungerer.

2. Intet sprinkleranlæg

Grand Kartal Hotel havde tilsyneladende intet sprinkleranlæg, som kunne sikre mod brandspredning. Det vil et tilsvarende dansk hotel med 12 etager som udgangspunkt altid have, da det dermed er højere end de 22 meter, som er BR18’s grænse for, hvornår en bygning skal have automatisk sprinkling.

3. Blokerede flugtveje

Overlevende gæster har også berettet om blokerede flugtveje. Om det ligefrem har været aflåste branddøre uden nødåbningsbeslag eller opmagasinering, som har hindret evakuering, vides ikke. Men i Danmark er der strenge krav om, at flugtveje ikke må være blokerede, ligesom genstande er bandlyste på flugtvejstrapper og skal holdes på et minimum i flugtvejsgange pga. brandbelastningen. Alt dette bliver kontrolleret ved et årligt brandsyn.

4. Dårligt markerede flugtveje

Overlevende gæster har fortalt, at flugtvejene var dårlig markeret. På danske hoteller, hvor bygningsafsnittet har et etageareal på mere end 1.000 m2, er der krav om flugtvejs- og panikbelysning, som skal lede gæsterne til udgangen via flugtvejene. Belysningen og markering af udgange er ekstra vigtig, når branden – som på Grand Kartal Hotel – opstår om natten.

5. Brandbare tæpper og træpaneler

Efter sigende var hotellets tæpper og træpaneler letantændelige. Det må de selvfølgelig ikke være, da det bidrager til brandspredningen. Derfor skal de i Danmark leve op til et vist niveau af brandteknisk klassifikation i flugtveje, ligesom man af samme årsag kun sjældent ser træbeklædning i flugtvejene på danske hoteller.

6. Brandtrapper med brandspredning

Det har været fremme i medierne, at brandtrappernes design i Grand Kartal Hotel medvirkede til brandspredningen. I Danmark skal en brandtrappe være en selvstændig brandsektion, da den ellers får etagerne til at hænge sammen i brandmæssig henseende – hvilket medfører et krav om sprinkling ved et samlet og sammenhængende etageareal på mere end 600 m2 for bygninger i mere end én etage.

7. Lang responstid

Ifølge øjenvidner gik der 45 minutter, fra branden blev opdaget, til brandvæsenet ankom. I den tid har branden haft gode muligheder for at udvikle og sprede sig. Der kan være flere forklaringer på den lange responstid – evt. mangel på automatisk alarmering, lange transportafstande eller andre komplikationer – men uanset hvad, kan man forvente, at et dansk beredskab vil være betydeligt hurtigere på plads og starte sin rednings- og slukningsindsats.

Læs mere her

Foto: DBI